Annonce

Acer lancerer 360 graders kamera med touchscreen

PC-producenten Acer afholdte i sidste uge deres Next@Acer, et stort event, hvor de præsenterede kommende produkter. Som forventet præsenterede Acer flere nye bærbare og stationære computere. De havde dog også en lille overraskelse med på scenen, et 360 graders kamera, som de kalder Acer Holo 360.

Acer Holo 360 med Wi-Fi og 4G

Acer har med deres Holo 360 valgt at gå i en helt anden retning end flere af deres rivaler som Samsung Gear 360, Insta360 og Ricoh Theta. Med Acer Holo 360 er du ikke afhængig af, at skulle forbinde den til en smartphone eller anden enhed, for at se de billeder eller videoer, som du har optaget. Det hele er indbygget i kameraet på forhånd.
Det betyder, at når kameraet har stitchet billederne sammen, kan man få et preview på den indbyggede touchskærm. Herudover har kameraet mulighed for Wi-Fi og 4G LTE, så man nemt kan dele billeder og video på sociale medier.

Acer Holo 360

Der er endnu ikke blevet offentliggjort flere specifikationer for det nye Acer Holo 360. Detaljer om f.eks. batteri-levetid, lagringsplads og billedekvalitet er derfor fortsat ukendte. Ser man på størrelsen af kameraet, som rent
størrelses-mæssigt kunne minde lidt om en smartphone, så kunne man spekulere i, at det kommer med stor lagringsplads.

Der spekuleres i at kameraet kommer på markedet i løbet af sommeren.

Annonce

Ligeså snart der bliver offentliggjort flere detaljer om Holo 360, vil vi holde dig opdateret.