Annonce

Google Daydream View – Google´s svar på virtual reality

Daydream View

Når det kommer til virtual reality, har Google allerede sat sit præg på markedet med deres Google Cardboard-briller, som de lancerede på Google I/O 2014. Daydream View er Googles svar på et virtual reality headset. 

Daydream View er Google´s svar på virtual reality

Ved Google I/O 2016 introducerede de Daydream, en helt ny VR-platform for Android-telefoner, som er indbygget i Android, og som er understøttet af Google´s eget VR headset, Daydream View.

Google Daydream View blev som ventet lanceret ved Googles store “October 4th. event”. Og der er tale om et VR-headset og en controller til at opleve virtual reality via en smartphone.

Til at starte med virker Daydream View kun med de nye Google Pixel mobiltelefoner, som Google lancerede ved samme event. Google lovede da også, at flere smartphones er på vej med understøttelse af Daydream.

Annonce

Hvad kan Google´s nye VR headset så?

Googles nye VR-headset fungerer lidt ligesom Samsungs Gear VR, som blot kræver at man indsætter en smartphone i selve headsettet, og dermed forsyner headsettet med en skærm.
Det kan bl.a bruges til at se film på Youtube og Netflix, spille spil og opleve verden i 360 grader med Google Street View, mulighederne er uendelige.

Controlleren som følger med anvendes til selve styringen af Daydream. Samtidig fungerer den som en bevægelses-controller til spil, som man kender det fra Nintendo Wii.
Derudover anvendes den også til at navigere rundt i det virtuelle univers.
Google Daydream View

 

Det er endnu usikkert hvornår det er muligt for os danskere at købe Google´s nye VR headset. Det sættes først til salg i den amerikanske Google Store og udvalgte amerikanske butikker.

Se den officielle præsentationsvideo fra Google herunder

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Daydream View på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.