Annonce

Ebay åbner verdens første virtual reality stormagasin

Ebay

Ebay og Australiens største stormagasin Myers har har udviklet verdens første virtual reality stormagasin, som fungerer ligesom en webshop, og så alligevel ikke helt.

Når du handler via en webshop skal du sidde foran din computer, tablet eller smartphone og klikke dig rundt og se udvalget på webshoppen ved hjælp af en mus eller din finger. Ebay har gjort det muligt at handle online med hænderne i lommen, ved blot at anskaffe dig et sæt Ebay cardboard VR-briller og downloade “Ebay virtual reality department store”-appen.

Det skriver Retail Detail

Med VR-brillerne på, kan forbrugerne se forskellige produktkategorier som dametøj, elektronik og husholdningsprodukter. Under hver produktkategori vælger man et produkt, ved at holde blikket rettet mod produktet, hvorefter man kan se nærmere på produktet. I første omgang er 100 produkter tilgængelige i 3D, hvorimod der er 12.500 tilgængelige i 2D.

Annonce

Se præsentationsvideoen herunder