Annonce

Nu kan du dele skærmbilledet fra dit Gear VR headset med andre.

Gear VR understøtter Chromecast

Nu kan du dele skærmbilledet fra dit Gear VR headset med andre, ved at streame det til en TV-skærm med Chromecast. Oculus skriver i et blogindlæg, at Gear VR understøtter Chromecast.

Gear VR understøtter Chromecast og overhaler Google indenom

Det er kun et par uger siden, at Google fortalte på den årlige Google I/O konference, at deres Daydream VR-platform snart vil understøtte Chromecast. Noget tyder dog på, at de er blevet overhalet indenom af Gear VR. Med den nye opdatering vil Gear VR brugerne kunne streame det indhold, som de ser på deres Gear VR, op på en TV-skærm.
Det eneste der kræves er, at der tilsluttes en Chromecast til TV´et. Med et enkelt klik i Oculus´s mobile app sendes indholdet op på skærmen.

Nu hvor Gear VR understøtter Chromecast, vil andre mennesker kunne se, hvad du laver i virtual reality.
Det har man længe kunne gøre med Vive, Rift og Playstation VR. Det er først nu at mobil VR får den samme mulighed.

Oculus lægger vægt på i blogindlægget, at Gear VR er det eneste headset, som understøtter Chromecast.
Det vil dog ændre sig senere på året, når Google lancerer en opdatering til deres Daydream VR platform, så den også understøtter Chromecast.

Annonce

Gear VR understøtter Chromecast

Selvom dem som ser med på live-streamet ikke vil kunne interagere, eller på anden måde deltage i VR-oplevelsen,
gør det stadig oplevelsen for brugeren mindre isoleret. Derudover giver den nye funktion også nogle nye muligheder. Det bliver bl.a. lettere at guide vedkommende som har headsettet på, i den retning man ønsker det. Det vil blive en stor fordel f.eks. ved offentlige præsentationer, hvor brugeren kan få hjælp fra andre “udefra”.

Vi glæder os til selv at få prøvet det af, så vi kan fortælle hvordan det virker.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Gear VR på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på Twitter og Facebook, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.