Annonce

Hologate præsenterer VR multiplayer platform på Gamescom

vr multiplayer platform

VR arkader skyder frem over hele verden, og vi har bl.a. tidligere skrevet om den danske virtual reality cafe Limitless, hvor man kan komme ind fra gaden og prøve VR på egen krop. På spilmessen Gamescom, som løb af stablen Tyskland i sidste uge, blev en ny platform velegnet til arkader præsenteret, da Hologate præsenterede deres VR multiplayer platform på messen.

Spil imod dine venner med ny VR multiplayer platform

Det er blevet mere populært at tage ud med vennerne og prøve virtual reality i særlige VR arkader, som vi også har nogle stykker af herhjemme. Der er dog endnu ikke nogle som tilbyder, at man kan spille imod hinanden, ligesom flere udenlandske VR arkader tilbyder. Tysk-baserede Hologate er det nyeste skud på stammen, som præsenterede deres
VR multiplayer platform på den netop overstået Gamescom spilmesse.

De har udviklet en VR multiplayer platform, som gør det muligt at spille op til fire personer med eller imod hinanden. Spillerne får et VR headset og en vest på, og kan vælge imellem to forskellige spil. I et af spillene som er et sci-fi
first-person shooter-spil, skal de fire personer i fællesskab nedkæmpe robot-droner og drager. Spillerne kan løbende kommunikere med hinanden og aftale hvis tur det er, til at få ladet deres våben op.

Et spil er sat til at vare 10 minutter, og Hologate skriver på deres hjemmeside, at man ikke kan blive svimmel når man spiller, hvilket ellers ikke er unormalt at blive når man prøver VR.

Annonce

Du kan se en kort præsentation i videoen nedenfor:

Det eneste sted man kan prøve Hologate i øjeblikket er i München, tyskland, hvor de har åbnet deres første afdeling, som de kalder Presence VR. Planen er at åbne flere arkader rundt om i verden, bl.a. Beijing og Los Angeles, hvor man kan komme og prøve VR med sine venner.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Hologate på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.