Annonce

Norske skoleelever anvender HoloLens i undervisningen

Mixed reality i undervisningen.

Norske Pointmedia eksperimenterer med nye måder at undervise elever på i skolen, ved at anvende mixed reality i undervisningen. Ved hjælp af den nye teknologi lærer eleverne bl.a. om solsystemet.

Mixed reality-teknologien fungerer ved hjælp af et headset, som viser omgivelserne omkring én, men med 3D-objekter og animationer som en del af synsfeltet.

Mixed Reality-producer hos Pointmedia Jo Jørgen Stordal har i samarbejde med læreren Stig Halvorsen skrevet nogle guidelines til, hvordan eleverne ved at anvende mixed reality i undervisningen, kan lære på en ny måde.

Eksemplet nedenfor viser en 7 -klasse, som i en naturfags-time eksperimenterer med en helt ny måde at se solsystemet på. Eleverne var blevet undervist i solsystemet og rummet i nogle uger, op til introduktionen af mixed reality-headsettet HoloLens fra Microsoft. Til at starte med skulle eleverne skrive på et whiteboard, hvad de allerede vidste om solsystemet. Herefter fik nogle af eleverne mulighed for at prøve HoloLens headsettet, for at eksperimentere og udforske solsystemet. Samtidig blev indholdet fra headsettet projiceret op på et interaktivt whiteboard, så resten af klassen også kunne følge med.

Annonce

mixed reality i undervisningen

Ifølge læreren Stig Halvorsen var eleverne mere engageret i timen, end de normalt er. Samtidig var de mere nysgerrige og mere aktive i timen.

Videoen nedenfor viser hvordan mixed reality i undervisningen fungerer i praksis. Bemærk at videoen har engelske undertekster.

 

 

Ligesom HoloLens endnu ikke er blevet lanceret i Danmark, er det heller ikke tilgængeligt i Norge. Derfor skulle Stig Halvorsen først lære teknologien at kende, før de kunne bruge mixed reality i undervisningen.

Der er spekulationer om at HoloLens kommer til salg i Danmark i 2019, men der er flere andre mixed reality-systemer på vej på markedet. Et marked, som Microsoft indtil videre har haft for sig selv med HoloLens.

Vi holder selvfølgelig øje med lanceringsdato for HoloLens i Danmark og vender tilbage så snart der er noget nyt.