Annonce

MMone præsenterer den til dato vildeste virtual reality simulator

MMone virtual reality simulator

MMone virtual reality simulator tager virtual reality til et helt nyt niveau.

MMone har netop præsenteret den endelige version af deres længe ventede spil-simulator,
som kan gengive de bevægelser, som sker i virtual reality-spil, så det føles som om du fysisk er
med i spillet. Det ukrainske firma, som står bag simulatoren har en mission om at vende din virtual reality verden på hovedet med en kraftig simulator-arm, som drejer dig 360 grader rundt, efter hvad der sker i det virtual reality-spil, som brugeren spiller. Simulatoren tager bogstaveligt talt virtual reality til et helt andet niveau.

Du kan se den officielle præsentations video herunder:

 

Simulatoren er fra start kompatibel med en række spil, bl.a. Project Cars, DCS World, Red Bull Air Race, Wingracers og Trackmania Turbo fra Ubisoft

Annonce

MMone Company´s medstifter Alex Ryzhkin sagde i et interview sidste år, at de ønsker at skabe den ultimative oplevelse i et samspil mellem simulatoren og virtual reality headsets som Oculus Rift og HTC Vive.

MMone Company lavede en prototype for et år siden, og er allerede færdige med det endelige produkt; En simulator som gengiver de bevægelse som sker i virtual reality spil, imens brugeren sidder i sædet med et virtual reality headset på. Simulatoren kan rotere på tre aksler, bevæge sig 45 grader til højre og venstre, og 45 grader opad, samt dreje 360 grader rundt.

Ryzhkin fortalte også i interviewet, at målgruppen er forlystelsesparker, indkøbscentre og andre større samlingssteder.