Annonce

Opsamling af sommerens nyheder

Så er vi tilbage igen efter ferien, og starter med at samle op på de mange spændende nyheder fra ind- og udland,
som I er gået glip af de sidste 3 uger.

 

Warner Brothers offentliggør traileren for Sci-Fi filmen Ready Player One

Det er instruktøren Steven Spielberg, som står bag Sci-Fi filmen, som er en filmatisering af Ernest Clines roman af samme navn, der udkom i 2011. I filmen følger man teenageren Wade Watts, der ligesom størstedelen af verdens befolkning bruger det meste af sit liv i en virtuel verden kaldet OASIS.

Da skaberen af OASIS dør, efterlader han hele sin gigantiske formue inde i spillet – gemt som et såkaldt “Easter Egg”. Millioner af brugere deltager i skattejagten, der involverer talrige referencer til computerspil og film fra 1980erne. Men ikke alle følger spillets regler(Kilde: Kino.dk).

Det er en film som VR industrien og fans har set meget frem til, da det er en af de første større film i nyere tid, hvor VR er et bærende element i filmen.

Annonce

Filmen har dansk premiere d. 29 Marts.

Du kan se traileren herunder:

 

 ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Krydstogtsselskabet Royal Caribbean lancerer VR-løsning med onboard-aktiviteter for deres passagerer

Selskabet bag nogle af verdens største krydstogtsskibe har lanceret en VR-løsning kaldet Holideck, som består af et antal VR-aktiviteter, som passagerene ombord kan prøve helt uden at forlade skibet. Ved hjælp af et HTC Vive VR headset kan passagerene vælge imellem 11 forskellige aktiviteter, som de kan prøve i VR, bl.a. skydiving, surfing og klatring.

Denne nye VR-løsning er en del af en global kampagne i anledning af deres 10 års jubilæum, som de kalder “Where Everyone Gets What They Need”.

Se en kort trailer for Holideck herunder:

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Grundfos anvender VR til oplæring af medarbejdere

Den danske pumpegigant Grundfos har etableret en såkaldt “digital” fabrik, hvor de tester og arbejder med nye teknologier som bl.a. virtual reality. Det skriver iu.dk. På den digitale fabrik anvender de bl.a. VR-teknologien til virtuel oplæring af medarbejdere, og har skabt et læringsrum i en-til-en forhold, som et alternativ til den traditionelle sidemandsoplæring, som kan være omkostningstung.

De har for nyligt gennemført en test mellem to grupper medarbejdere, som skulle oplæres. Den ene gruppe blev oplært med virtual reality, og den anden blev oplært på den sædvanlige måde med en sidemand, og en 50-80 siders lang manual.
Resultatet viste at begge grupper klarede det lige godt, hvilket viser at VR er et udemærket alternativ til at oplære nye medarbejdere. Det udtaler Søren Steen Nielsen, senioringeniør til iu.dk.
(Billedet nedenfor er venligst udlånt af Industriens Uddannelser.)

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

WorldViz præsenterer VR-værktøj til virtuelle forretningsmøder

Amerikanske WorldViz, som udvikler VR-løsninger, har netop lanceret deres næste store satsning Vizible. Ifølge selskabet selv, er Vizible en hybrid imellem softwaren GoToMeeting og Powerpoint.
Med Vizible vil medarbejdere indenfor forskellige brancher, kunne afholde virtuelle forretningsmøder i VR.
Systemet gør det muligt at “mødes” i VR og præsentere forskellige informations-slides for hinanden, og virtuelt vise de enkelte detaljer om forskellige produkter, som kunden vil kigge nærmere på. Systemet virker både med HTC Vive og Oculus Rift.

Videoen nedenfor viser mulighederne med det nye værktøj.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

HTC Vive Standalone VR headset lanceres i Kina

Som vi tidligere har skrevet om, kommer HTC med et Standalone VR headset  i løbet af efteråret, som er bygget omkring Google´s Daydream VR-platform. Det særlige ved et standalone VR headset er, at al nødvendig teknologi for at anvende headsettet er indbygget. Derfor kræves der bl.a. ikke en kraftig computer for at det virker, ligesom de sensorer som man normalt skal montere i det rum, hvor man skal anvende headsettet, er heller ikke nødvendigt.

I Juli måned kom det frem at HTC inden længe lancerer et Standalone VR headset på det kinesiske marked.
Headsettet er bygget op omkring Qualcomm´s Snapdragon 835 mobile VR-platform, som er udviklet til standalone VR headsets. Det særlige ved den version, som lanceres i Kina er, at det er HTC´s egen indholdsplatform Viveport, som headsettet er integreret med. I modsætning til den version, som kommer i resten af verden, hvor det forventes at det kører på Daydream-platformen, hvorfra man afvikler spil og software.
HTC har ikke meldt yderligere ud omkring lanceringen.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Disney løfter sløret for “Magic Bench” som anvender mixed reality

Disney har længe været kendt for at gå forrest, når nye teknologier dukker op. De var bl.a. nogle af de første tilbage i
90´erne, til at implementere VR-teknologien i deres forlystelsesparker.

Nu har de gjort det igen, og denne gang er det mixed reality, som de har taget under kærlig behandling. Ifølge en video, som de offentliggjorde i Juli måned, har de skabt en såkaldt “Magic Bench”, som ved hjælp af mixed reality, har gjort det muligt at placere virtuelle figurer både foran og ved siden af de personer som sidder på bænken.

Det giver nogle helt nye muligheder for Disney i deres forlystelsesparker, hvor de besøgende nu kan få lov til at sidde ved siden af deres yndlings tegneseriefigurer på den magiske bænk.

Se hvordan det virker i videoen herunder:

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om nye VR, AR og MR på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.