Annonce

HTC Vive får sin egen Social VR App

Social VR App med Wechat

Facebook lancerede sin social VR App `Spaces´ eksklusivt til Oculus i sidste uge. En social VR App, som gør det muligt at mødes med venner og foretage video-opkald i VR. Nu lancerer Vive også en social VR App med WeChat.

WeChat er en chat-app som minder meget om Messenger og WhatsApp og har ca. 1 milliard brugere, primært i Asien.

Social VR App med WeChat

Ifølge UploadVR har Vive netop annonceret, at de vil lancere en social VR app med WeChat til Vive. Den vil gøre det muligt for brugere, at kommunikere med venner både i- og udenfor VR igennem WeChat.

Det fungerer ved at du først skaber en digital udgave af dig selv, som skal repræsentere dig i den virtuelle verden.
Det er en såkaldt avatar, som laves ved at tage en selfie. Herefter vil du kunne modtage WeChat-beskeder i VR og besvare dem uden at du behøver at tage headsettet af. Du kan også invitere dine venner til med ind i virtual reality,
hvor I kan tage selfies sammen og dele dem på Jeres WeChat-konto.

Annonce

Du kan se en kort præsentationsvideo for Social VR App med WeChat herunder:

Funktionerne minder rigtig meget om det man også kan med Facebook Spaces. Det betyder at vi nu har to Social VR Apps, som gør det muligt at kommunikere i VR, igennem sociale netværk. Og indtil videre virker begge apps kun til hver deres platform. Facebook har dog tidligere meldt ud, at de også gerne ville lancere deres Spaces app til HTC Vive engang i fremtiden.

Den nye social VR app med WeChat er udviklet af en tredieparts-udvikler ObEN, som tidligere har været en del af Vive X. Vive X er HTC´s in-house startup inkubator, hvor VR-startups med støtte fra HTC kan færdigudvikle på deres
VR-produkter. Vi har bl.a. tidligere skrevet om TPCast, som også var en del af Vive X.

Ifølge HTC vil den nye Social VR app med WeChat blive tilgængelig via Viveport senere i år.