Annonce

HTC´s Vive Video App understøtter nu også Oculus

Vive Video

Vive Video understøtter nu også Oculus

Der er efterhånden en del VR video apps at vælge imellem, såsom Jaunt, Oculus Video, Facebook 360, YouTube og mange andre. HTC har sin egen VR video app, Vive Video.

Appen landede i Viveport i starten af året, men først i denne uge blev appen lanceret på Steam.
Det skriver HTC i en meddelelse.

Appen understøtter både HTC´s eget headset, men også Oculus Rift og OSVR-enheder. (OSVR: Open Source Virtual Reality). Det er ikke længe siden at Viveport-versionen af appen blev opdateret, så den også understøttede Oculus Touch controllere og Xbox One controllere, som følger med når man køber en Oculus Rift.

Det giver god mening at HTC nu også tillader Oculus-brugere at anvende Vive Video, da de allerede har lanceret flere spil, som understøtter både HTC Vive og Oculus Rift. Vive Studios, som er HTC´s spiludviklingsdivision har bl.a. udviklet Arcade Saga, som understøtter begge platforme.

Annonce