Lenovo har haft travlt her i starten af maj, med både lanceringen af deres nye standalone headset Lenovo Mirage Solo. Nu er de også klar med deres 180 graders kamera Lenovo Mirage Camera, som de præsenterede første gang tilbage i januar måned.
180 graders kamera fra Lenovo er nu klar til salg
Det nye 180 graders kamera fra Lenovo blev præsenteret på dette års CES, som løb af stablen i starten af året. Kameraet er det første af sin slags, som er produceret efter Google´s VR180 video format. VR180 er blevet til i et samarbejde imellem YouTube og Google´s Daydream VR-afdeling.
Da Google præsenterede det nye format VR180 sidste sommer kom det også frem, at det nye kamera skulle produceres i samarbejde med en række hardware-producenter som Yi, Lenovo og LG, samt andre partnere som kan opfylde
VR180-certificeringer. Og det første 180 graders kamera fra Lenovo er nu klar til salg.
Som navnet også antyder, vil videoer som er optaget med VR180 ikke dække hele vejen rundt i VR. Det er meningen at videoerne skal fordybe brugeren når man kigger fremad, imens det ikke er muligt at kigge bagud ligesom med 360 graders videoer.
Eksemplet nedenfor viser hvordan et 180-graders videoklip ser ud, når man ser det i VR.
Forbundet til Google Photos og YouTube
Lenovo VR 180 Mirage lanceres til at starte med i en Wi-fi-version, men forventes også at komme med en version,
som kan forbindes til internettet med et simkort. Kameraet er udstyret med et par vidvinkel-linser med 13 megapixel sensorer, til at optage 180 grader i stereoskopisk 3D.
Kameraet er integreret med Google Photos til lagring af billederne, samt YouTube hvor man kan dele de billeder og videoer, som man tager med kameraet. Lenovo´s nye 180 graders kamera kan også livestreame video over Wi-Fi alene, men ifølge Google skulle der være en VR180-app på vej, som lader brugeren få et preview af billeder og video på en smartphone.
Lenovo VR 180 Mirage er lille og kompakt og vejer kun 139 gram, så det nemt kan tages med i lommen.
Det kommer med en intern hukommelse på 16GB, og mulighed for udvidelse af hukommelsen med et 128GB microSD kort.
Kameraet lades op med et USB-kabel, og kommer med et udskifteligt batteri.
Lenovo VR180 Mirage er indtil videre kun lanceret på det amerikanske marked, men kan bestilles via Amazon, også selvom man bor i Danmark. Man kan dog forvente op til 5 ugers leveringstid.
Det nye 180 graders kamera fra Lenovo koster lige under 2.000 kr.
Du kan se Lenovo´s officielle lanceringsvideo for kameraet herunder:
Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Lenovo Mirage Solo på VRNEWS.DK
Du kan også følge os på Twitter, Facebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.
Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder