Annonce

Kom indenfor i Waymo´s selvkørende bil med ny 360 graders oplevelse

360 graders oplevelse

Google har arbejdet på selvkørende teknologi til biler siden 2009, og i 2016 blev navnet på projektet ændret til Waymo. I anledning af, at Waymo´s selvkørende biler nu har tilbagelagt over 8 mio. kilometer på offentlige veje, har de offentliggjort en 360 graders oplevelse, som giver et indblik i teknologien bag de selvkørende biler.

360 graders oplevelse gør os klogere på teknologien bag selvkørende biler

Med den nye 360 graders oplevelse fra Waymo, får man et indblik i den teknologi der gør det muligt for en bil at køre af sig selv. Hvis du har et Google Cardboard VR headset, kan du sætte din telefon det og se videoen i VR.
Alternativt kan du se den på enten mobil eller desktop, hvor du kan dreje 360 grader rundt med mus eller finger.

Formålet med videoen er, at få folk til at forstå teknologien og hvordan den kan gøre det mere sikkert, og nemmere for os alle at komme rundt i fremtiden.

Waymo skriver bl.a. i et blogindlæg, at “en af de bedste måder at forklare hvordan vores teknologi virker, er at vise folk et værktøj kaldet x-view, som viser hvad den selvkørende bil ser når den kører.”

Annonce

For at give det bedste indblik i en teknologi, som registrerer objekter 360 grader rundt om bilen, har Waymo valgt at anvende 360 graders video. På den måde kan seerne se de millioner af data, som registreres under en køretur,
og måske sammenligne det med, hvordan mennesker ser verden når de kører bil.

Du kan se Waymo´s 360 graders oplevelse i videoen herunder:

Bemærk; Hvis du læser denne artikel i en browser på din smartphone eller tablet, vil du ikke kunne afspille videoen i 360 grader. Du kan se den ved at hente YouTube-appen ned på din enhed og klikke her.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om 360 graders oplevelser på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

Annonce
Annonce