Aalborg Universitet og Samsung åbner nyt Medielaboratorium.
Aalborg Universitet og Samsung er gået sammen om, at skabe et nyt Medielaboratorium i København; “Samsung Media Innovation Lab for Education” (S.M.I.L.E).
Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Formålet med SMILE laboratoriet er at give de studerende mulighed for at afprøve de nyeste teknologier, og eksperimentere med dem, så de også kan være med til at løse fremtidens teknologiske, uddannelses- og underholdningsmæssige samt samfundsrelevante udfordringer.
Med dette parløb med erhvervslivet som udgangspunkt har AAU fået sponsoreret medieteknologier af internationale firmaer, og med det seneste tiltag sponsorerer Samsung det allernyeste udstyr til SMILE. Laboratoriet giver mulighed for at arbejde med ni 55” skærme,
der er sat op i en 3 x 3 videovæg, et panorama set-up med fem 65” curved screens. Derudover kan studerende og ansatte booke to klassesæt med tablets, Gear VR Virtual Reality headsets med Galaxy S7 smartphones, Gear 360 kameraer, smartwatches, Mirror displays og endelig flere skærme, som er optimerede til at afvikle spil.
”Vi ønsker at skabe gode rammer for, at der kan blive udviklet innovative løsninger, der rækker ud over vores produkter, og som udvider mulighederne for, hvad teknologierne kan bruges til. Desuden ønsker vi at skabe social innovation og muligheder for, at forskere og studerende kan udvikle løsninger, der kan gøre livet bedre for os alle inden for blandt andet uddannelse,
sundhed og miljø,” siger Elin Wallberg, som er Corporate Citizenship Officer hos Samsung.
Åbningsreception hos SMILE
Redaktionen var med da Aalborg Universitet afholdte åbningsreception for SMILE, hvor bl.a. Samsung havde en stand, hvor man kunne afprøve deres Gear VR briller og træde ind i en virtuel verden. De studerende havde ligeledes arrangeret demonstrationer, hvor de viste resultaterne af deres arbejde frem, hvor de bl.a. havde anvendt de teknologier, som Samsung har stillet til rådighed.
Vi var forbi et par af standene for at se nærmere på hvad de arbejdede med:
Cinematic Virtual Reality
“Et projekt hvor tre studerende havde sat sig for, at undersøge om man kunne lave en rigtig film, med klipning, i 360 grader, uden at gøre seeren desorienteret. Der blev udført to omfattende tests. Første test med 5 360 graders film, med forskellige antal klip men samme narrativ.
Anden test med 3 360 graders film, med forskellige antal klip, men samme narrativ.
Testene fokuserede på brugeroplevelsen og desorientering, med forskellige ASL (Average Shot Length) som den eneste variabel. Testen viste at det er muligt, at lave en film med klipning til 360 grader, uden at gøre brugeren desorienteret eller at brugeren på anden måde føler sig dårlig.
Projektet er igang med at blive videre udviklet, og testet, ift. 360 graders lyd og hvordan man kan guide brugerens opmærksomhed med dette.
Til projektet er der anvendt 2 Samsung Gear VR headset, 3 Samsung Gear 360 kamera, samt 3 Samsung Galaxy S7.
Bag projektet står Tina Kjær, Christoffer Bredo Lillelund & Mie Moth Poulsen.
Nedenfor kan du se en af de film, som de bl.a. har produceret i forbindelse med projektet.
Bemærk; Hvis du læser denne artikel i en browser på din smartphone eller tablet, vil du ikke kunne afspille videoen. Du kan se den ved at hente YouTube-appen ned på din enhed og klikke her
Mobile Augmented Reality Visuals
Et projekt hvor to studerende havde sat sig for at undersøge fremtidige muligheder for brug af augmented reality i forbindelse med live musik, samt muligheden for at skabe visuals der er portable og mere tilgængelige for musikerne at arbejde med. I dag er visuals ved koncerter mere og mere komplekse, med store 3D opsætninger med projection mapping for de større bands. Med større opsætninger følger også flere omkostninger. Løsningen blev et setup med en smartphone og et sæt VR briller, som ved hjælp af computer vision kan skabe AR visuals ovenpå koncertoplevelsen, som er personlige for det enkelte publikumsmedlem, og stadig uden at man behøver at kigge ned på en telefon.
Dvs. at hvis fx en person i publikum kigger på sangerinden lige nu på det her punkt i sangen og hun har grøn kjole på, så kan vi skabe en aura af grønne bølger der strømmer fra hende ud til den enkelte person i publikum. Alle visuals sker 360-grader rundt om publikum.
Bag projektet står Luda Viviene Diepgrond og Louise Skjoldborg Lessel i samarbejde med musikeren Maya Westman.
Nedenfor kan du se en video, som viser hvordan det bl.a. kan se ud.