ANMELDELSE: Oculus Quest er “et enormt skridt på vejen til det, VR skal være”

Af |2019-08-08T15:30:22+00:0017. juni 2019, 08:59|Anmeldelser, Hardware, Indland, Oculus, Software, Virtual reality (VR), VR/AR gaming|

Oculus’ nye VR-flagskib, Quest, har haft de sidste par uger til at gøre et indtryk i den danske VR-branche. Derfor har vi bedt Cadpeople’s Steffen Bech Balle anmelde VR-headsettet. Her er hans dom.

De første eksemplarer af Oculus Quest shippede ud til danskerne i slutningen af maj måned. Steffen Bech Balle er developer hos Aarhus-bureauet Cadpeople, og han har nu haft nogle uger til at testkøre Oculus’ nyeste VR-headset. Han er begejstret for headsettets mobilitet og brugervenlighed:

Foto: Cadpeople.
Steffen Bech Balle udvikler VR-oplevelser til daglig. Foto: Cadpeople A/S.

Førstehåndsindtrykket
“Da jeg åbnede æsken for første gang, var jeg imponeret over, at den var så let. Der er alligevel relativt meget processorkraft, et batteri, fire kameraer, og alt muligt andet, der skal være plads til. Oculus har altid lavet lækre produkter, der ikke er clunky.”

Om den første opsætning:
“Det var meget som med den originale Oculus Rift, som har nogle udfordringer. Det var bare nogle andre udfordringer. Måske er det lidt lettere, fordi du ikke opsætter to trackingstationer, men så er der bare nogle andre ting, du skal. Du skal have en telefon med en Oculus-account, og så skal du parre med den, og det kan godt være besværligt. Men det er fedt, at man har et noget større play area, hvis man altså har plads til det.”

Selve oplevelsen:
“Displayet er helt fantastisk. Selve øjnene er ret gode, og man kan godt mærke, at opløsningen faktisk er højere end Rift, og også højere end Rift S. Men med de apps, der er lavet, kan man godt se, at det er mere low poly, og der er ikke lavet flotte skygger eller lys. Man kan se, at de har prøvet at parse apps, men der er skruet ned.”

“Trackingen fungerer rigtig godt. Nogle andre standalone headsets, som Samsung Odyssey og Dell Visor, har kun 2 trackingkameraer, og i forhold til dem fungerer Quest meget bedre. Der er ikke noget, der hakker, og alt er meget smooth. Specielt som udvikler har du meget at arbejde med, og det er virkelig fedt – for hvis du starter med at designe oplevelser lightweight, så er det let at skalere op.”

LÆS OGSÅ: Her er hvad Oculus Quest betyder for danske VR-producenter

“Jeg havde regnet med, at det ville være mere på niveau med Oculus Go, så jeg er meget imponeret. Den har også en virkelig god pris. Man får kæmpemange timers underholdning og indlevelse, så det er et enormt skridt på vejen til det, VR skal være: frihed og god brugeroplevelse.”


Hvad synes du om Oculus Quest? Du kan deltage i debatten under artiklen eller på Facebook og LinkedIn, hvor vi holder dig opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.

Leave A Comment