Apple præsenterer ARKit 3 med “people occlusion”, full-body tracking

Af |2019-06-13T11:36:46+00:004. juni 2019, 13:09|3D, Apple, Augmented reality (AR), Software, Udland|

Apple har præsenteret den seneste version af ARKit ved den årlige WWDC-konference i San Jose, Californien. Udover nye funktioner er der også kommet to nye udviklerværktøjer.

I går præsenterede Apple den tredje version af ARKit, gigantens iOS- og AR-softwareudviklingsplatform. Sammen med ARKit 3 løftede de også sløret for to nye udviklerværktøjer, Reality Composer og RealityKit – to nye værktøjer, der skal gøre det nemmere for udviklere at arbejde med AR til iOS.

Full-body tracking og “people occlusion”

Den største opgradering til ARKit er muligheden for at tracke hele menneskekroppen:

via Gfycat

Muligheden for at tracke hele kroppen på én gang, kun ved hjælp af en smartphone, åbner utallige døre. Men Apple’s demo her ser en smule skrøbelig ud. Læg mærke til, at manden ikke krydser sine arme eller ben, hvilket naturligvis også ville være mere kompliceret at tracke. Det betyder måske, at Apple’s full-body tracking ikke helt er i mål endnu.

Og så er der “people occlusion”.

Med tidligere versioner af ARKit ville de virtuelle objekter altid være “forrest”, uanset om der gik et menneske ind foran kameraet. Men når telefonen kan tracke hele menneskekroppen, så kan den nu også placere de virtuelle objekter bagved mennesker, der går ind foran:

via Gfycat

Samtidig gør ARKit det nu muligt at tracke adskillige ansigter på én gang (noget, som Snapchat længe har kunnet), og begge kameraer kan nu bruges til tracking på én gang.

ARKit 3 åbner altså op for nogle federe mobile AR-oplevelser. Det bliver spændende at se, hvad udviklerne vil gøre med de nye features.

Du kan læse mere om det nye ARKit her.


Følg VRNEWS.DK på Facebook og LinkedIn, hvor du både kan deltage i debatten og blive opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.