Den nye AR-app fra Audi; “Audi Quattro coaster” bringer fuldvoksen Audi hjem i stuen

Af |2018-02-14T12:56:32+00:0014. februar 2018, 11:53|Augmented reality (AR)|

Vi har tidligere skrevet om Audi i Norge og deres virtual reality sandkasse, som de lancerede sidste år. Denne gang er det AR-teknologien, de har taget i brug med deres nye Audi quattro coaster AR app,
hvor man med sin smartphone kan få sin egen Audi med hjem i stuen. 

Audi Quattro coaster AR app bringer fuldvoksen audi hjem i stuen

Teknologier som virtual reality er for længst blevet en del af markedsføringen hos de større bilmærker,
og augmented reality(AR) er også begyndt at vinde indpas i større grad. Den tyske bilproducent Audi har netop lanceret deres nye store satsning indenfor AR med appen; Audi quattro coaster.

Den nye Audi quattro coaster AR-app gør det muligt for alle, at have en Audi quattro model stående hjemme i indkørslen eller sågar hjemme i stuen. Appen som kommer i forlængelse af Audi Norges seneste TV-reklame, giver brugeren en helt speciel interaktiv oplevelse ved hjælp af augmented reality.

Formålet med appen var først og fremmest at vise, at Audi´s teknologiske evner ikke kun er indenfor biler, men at det er hele brandets DNA. Det er første gang man ser en kampagne, hvor et bevægeligt objekt kan aktivere en AR-oplevelse.

Når man ser Audi´s reklame, som vises på norsk TV, kan man hvis man har downloadet appen, pege sin smartphone over imod TV´et. Den genkender automatisk reklamenfilmen og aktiverer appen, som øjeblikkeligt viser en bil der med høj fart “kører ud igennem TV´et og ud i stuen.

audi quattro coaster

Byg din egen bane til at køre på hjemme i stuen

Audi Quattro Coaster gør det også muligt, at bygge sin helt egen bane hjemme i stuen, hvor man kan køre en tur med sin Audi. Når telefonens kamera har registreret omgivelserne, gulv, vægge og loft, får man lov til at vælge bil.

Man kan vælge imellem Audi Q2, Audi Q5, Audi Q7 eller Audi A7, og forstørre bilen op i fuld størrelse og kigge nærmere på den, inden man kører. Herefter bygger man sin bane der hvor man vil køre, og så er det ellers bare ud og køre i Audi.

audi quattro coaster

Appen er tilgængelig i App Store, hvor den kan downloades gratis.

Du kan se en video herunder, som fortæller lidt om baggrunden og hvordan appen er blevet til:

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om AR-apps på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.