Annonce

Microsoft arbejder på en blindestok til VR

blindestok til VR

Tilbage i oktober måned kunne vi fortælle, at Google arbejder på en løsning, som gør det muligt for personer med nedsat syn at anvende VR. Nu viser det sig at også Microsoft har kastet sig over VR for blinde med en controller, som minder om en blindestok til VR.

Microsoft arbejder på en blindestok til VR

VR er primært fokuseret på brugerens syn, hvor selve VR-oplevelsen er baseret på at brugeren kan tage et VR headset på hovedet, og se en virtuel verden i headsettet. Nu er det kommet frem at Microsoft er ved at udvikle en blindestok til VR, så personer med nedsat syn også kan få en god oplevelse med VR.

Blindestokken som har fået det officielle navn; “Canetroller”, er stadig i udviklingsfasen. Når den engang er færdig, forventes det at den kan hjælpe den blinde i VR, ved at anvende forskellige former for advarsler, som lyde og vibrationer.

Systemet fungerer med en HTC Vive, som registrerer brugerens bevægelser, imens en blindestok til VR tages på ligesom et bælte. Ved at montere en Vive Tracker på blindestokken kan man få den til at vibrere, når den rammer et virtuelt objekt. Den har også en indbygget bremse, som kan stoppe blindestokkens bevægelser i VR.

Annonce

Du kan se hvordan den fungerer i videoen herunder:

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om VR på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

Annonce
Annonce