Annonce

Ny indretnings-app samler danske designer-møbler

danish design ar

En ny AR-app til at indrette hjemmet med designer-møbler, har set dagens lys. Danish Design AR gør det muligt, at placere nogle af de mest ikoniske danske designklassikere i hjemmet, ved hjælp af augmented reality. 

Danish Design AR samler danske designer-møbler

Den nye app hedder Danish Design AR og er den seneste i en række af indretnings-apps, der ved hjælp af augmented reality skaber virtuelle simuleringer af danske designer-møbler i hjemmet.

Kataloget indeholder en række af Louis Poulsens mest populære lamper og desuden ikoniske møbler fra Republic of Frits Hansen, House of Finn Juhl og Erik Jørgensen, samt vægure fra Arne Jacobsen og glasprodukter fra Holmegaard.

Appen gør det muligt at komme helt tæt på møblerne og lamperne, og få en fornemmelse af materialerne og håndværket.

Annonce

danish design ar

Når du bruger appen, kan du placere møbler direkte hjemme i din stue eller på din arbejdsplads, og se om de passer ind i farve og størrelser.

Det er danske Utopian City Scape, som har udviklet appen og ifølge selskabets CEO Jacob Østergaard blev Danish Design AR til efter, at de havde udviklet en demo-app til Fritz Hansen.

“Vi så hurtigt hvor stort og ægte potentialet for AR er i møbelbranchen, så det blev en katalysator for projektet og ved at samle et større udvalg af design, mener vi at vi kan nå bredt ud”, siger han.

“Ideen med appen er, at give kunder mulighed for at prøve forskellige møbler af i sit hjem, og vurdere i forhold til størrelse og stil, slutter Jacob Østergaard.

Videoen herunder viser hvordan appen virker:

 

Appen er udviklet til iOS, og udkom først i den japanske App Store, herefter i Kina, og er for nyligt lanceret i resten af verden.

Utopian City Scape søger i øjeblikket funding til at lave en Android-version, så endnu flere kan få virtuelt dansk design ind i hjemmet.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om augmented reality apps på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder

Annonce
Annonce