Annonce

DR PigeKoret i VR-film genskaber minder for demente

DR PigeKoret i VR-film til demente

DR er om nogen hoppet med på VR-vognen, og det er kun en uge siden, at de lancerede deres VR-film
“Et liv”. I denne uge præsenterer de et helt nyt projekt med DR PigeKoret i VR-film til demente. 

DR PigeKoret i VR-film til demente

I et nyt, banebrydende projekt har to af Danmarks førende kommercielle leverandører af lyd- og virtual reality-teknologi, i samarbejde DR, testet en helt ny måde at møde de danske sange på med DR PigeKoret i VR-film til demente. De første forsøg med teknologien viser,
at den særlige oplevelsesform kan give nye muligheder, bl.a. i behandlingen af en sårbar befolkningsgruppe som demenspatienter.

Når sangen omslutter – og vækker minder

Omdrejningspunktet i samarbejdet har været to nye optagelser med DR PigeKoret i et avanceret format, hvor virtual reality-teknologi på billedesiden møder 360 graders lydoptagelser. Tilsammen giver de to teknologier brugeren en stærk oplevelse af, at være omsluttet af musikken – og dermed er vejen banet for en mere umiddelbar, følelsesmæssig reaktion i forhold til de traditionelle formater.

Sammen med firmaet TakeawalkVR, der i forveien arbejder med virtual reality i demensbehandling, har DR testet den nye teknologi på en række demenspatienter på plejehjemmet Ryetbo i Værløse. Her blev optagelserne med DR PigeKoret kombineret med en række personlige billeder, så hver enkelt patient kunne opleve de velkendte, danske sange i samspil med konkrete minder fra deres eget liv.

Annonce

Gavnlig effekt på demente

Forsøget på Ryetbo Plejehjem viste stærke og bevægede reaktioner hos de demente testpersoner. Og ifølge Jesper Roy fra firmaet TakeawalkVR, er der i det hele taget tydelige tegn på, at virtual reality har et stort potentiale indenfor demensbehandling.

DR PigeKoret i VR-film til demente

“Vores forsøg med virtual reality-platformen viser generelt, at den nye teknologi kan medvirke til at øge dementes livskvalitet. Mange bliver mere talende og deltagende når de prøver VR-platformen – og vi har endda set, at demente som ellers er ved at miste deres sprog, bliver i stand til at samtale og kommunikere mere sammenhængende, når de får de særlige oplevelser, som den nye teknologi kan give.”

“Det giver en glæde i øjeblikket og oplevelsen af, at lykkes i en social sammenhæng,” siger Jesper Roy med udgangspunkt i såvel det nye projekt, samt et parallelt samarbejde med Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi.

Videoen herunder viser hele processen og baggrunden for projektet:

 

 

Nyt perspektiv på VR-teknologien

Fra DR´s side er man begejstrede over, at se de avancerede lyd- og billedeformater møde en sårbar befolkningsgruppe netop i forbindelse med det musikalske indhold, som er en vigtig del af DR.

“Det ligger dybt i DR´s public service-vision, at vi forener kultur, formidling og ny teknologi,” siger Klaus Ib Jørgensen,
der er chef for digitale medier og partnerskaber hos DR´s kor og orkestre.

“Derfor har det været fantastisk at se, hvordan noget af vores fineste kulturelle indhold, DR PigeKoret og den danske sangskat, med dette projekt næsten bogstaveligt talt kan nå ind under huden på en befolkningsgruppe, som ellers ikke har let adgang til musik og kultur i det hele taget.”

“Med VR-projektet tager vi et socialt ansvar ved at sætte vores kulturelle indhold i spil i en innovations- og partnerskabsproces, som på den måde får et nyt perspektiv. ”

VR-samarbejdet begyndte som en kollektiv innovationsproces i efteråret 2017 og omfatter – ud over DR – partnere som B&O, TakeawalkVR, Kolding Kommune og Ryetbo Plejehjem i Værløse. Det fælles udgangspunkt for projektet har været ønsket om, at lade den nyeste teknologi løfte et bredere, menneskeligt ansvar – med afsæt i en fælles, kulturel klangbund.

 

Hold dig opdateret på de seneste business-cases, hvor VR er blevet anvendt på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder

 

Annonce
Annonce