FDA godkender AR-teknologi til præoperativ brug i USA

Af |2018-11-01T16:57:03+00:001. november 2018, 16:56|Augmented reality (AR), Mixed reality (MR), Udland|

Novarad’s OpenSight-system er nu godkendt til præoperativ brug i USA. AR-løsningen lader læger se patientscanninger i AR gennem Microsoft HoloLens-briller.

De sidste adskillige år er interessen for VR og AR i det medicinske felt kun vokset. For det meste skal teknologierne bruges til undervisning og træning gennem simulationer, men nu har FDA (den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning) godkendt AR-teknologien OpenSight til præoperativ brug.

OpenSight er den første AR-løsning, der har fået den eftertragtede godkendelse af de amerikanske myndigheder. Nu må læger altså benytte AR-softwaren til at se scanninger direkte på patientens krop gennem Microsoft HoloLens-briller.

AR-informationsoverlays kan være værdifulde for læger i en lang række situationer. Her gælder det operationsplanlægningen, hvor lægen nu får adgang til patientens tidligere scanninger direkte i HoloLens-brillen.

Se AR-teknologien i demovideoen her:

Video: Novarad på Youtube.

Følg VRNEWS.DK på FacebookInstagram og Twitter og bliv opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.