Hvad er mixed reality?

Af |2019-04-25T20:12:39+00:0025. april 2019, 20:12|Guides, Mixed reality (MR), Windows Mixed Reality (WMR)|

Mixed reality (MR) er et begreb, der nogle gange er forvirrende, fordi det kan bruges til at beskrive mange forskellige ting. Derfor vil vi her prøve at give et overblik over hvad, der kan kaldes mixed reality og hvad, det kan bruges til.

For at øge forvirringen findes der også et noget, der hedder extended reality eller XR. Tit vil det betyde VR, AR og alt det indimellem.

Vi starter med Microsoft, der, som mange andre, bruger ‘mixed reality’ som et paraplybegreb for VR og AR.

Windows Mixed Reality

Foto: Microsoft.
Microsoft HoloLens 2, præsenteret i februar 2019. Foto: Microsoft.

Windows Mixed Reality er navnet på Microsoft’s VR og AR-platform. I 2015 præsenterede Microsoft deres AR-headset med navnet HoloLens, og i 2017 blev Windows Mixed Reality præsenteret som platform, sammen med en lang række VR-headsets fra hardwareproducenter som Samsung, HP og Acer.

Her kan du se nogle af de VR-headsets, der hører til Windows Mixed Reality-platformen. Mange af dem har kameraer på forsiden og et flip-op-visir:

I marts 2019 præsenterede HP et nyt VR-headset på Windows Mixed Reality-platformen. Headsettet fik navnet Reverb og satte med sin høje opløsning nye standarder for platformen. Du kan læse om HP Reverb her.

Du kan læse alle vores artikler om Windows Mixed Reality her.

Mixed reality i VR-headsets

I andre sammenhænge kan man snakke om, at et VR-headset har “mixed reality”-funktionalitet. Det kan betyde, at der er kameraer på forsiden af headsettet, og at man kan slå en funktion til, hvor brugeren kan se videofeedet fra de kameraer – og så kan man altså kigge ‘igennem’ VR-headsettet.

Det er meget muligt, at vi i fremtiden vil se VR-headsets, som kan bruges til både VR og AR, med hjælp fra MR-funktionaliteten.

Vi er dog ikke så langt i dag. Kameraerne på forsiden af VR-headsets bruges primært til tracking og producerer derfor sjældent billeder af høj nok kvalitet, til at vi mennesker gider at kigge på dem i længere tid.

Se et eksempel her på en Vive Focus Plus-ejer, der bruger VR-headsettets MR-funktion til at designe en AR-oplevelse, hvori hans kontor oversvømmes:

Du kan læse alle vores historier om mixed reality her.


Følg VRNEWS.DK på Facebook og LinkedIn, hvor du både kan deltage i debatten og blive opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.