Jarvish er en motorcykelhjelm med AR

Af |2019-03-13T17:26:34+00:0015. februar 2019, 18:43|360 grader, Augmented reality (AR), Hardware, Mixed reality (MR), Udland|

AR-motorcykelhjelmen skabte røre i andedammen ved CES 2019 i sidste måned, og der er nu åbnet for pre-orders til (kun) $1599.

“Hvis Tony Stark designede en motorcykelhjelm, ville den nok se sådan ud.” Sådan opsummerede Digitaltrends.com Jarvish X og X-AR-hjelmene i en artikel tilbage i november. Da havde Jarvish netop startet en Kickstarter-kampagne med en målsætning på $50.000. Efter den første dag ramte kampagnen $150.000, og i dag har kampagnen indsamlet godt $420.000. Jarvish regner med at shippe de første hjelme i august 2019.

Se en promovideo for hjelmen her:

Hvordan virker den så?
Hjelmen består af omkring 1700 gram kulfiber. Hjelmen gør brug af AR med et heads-up display integreret i hjelmens visir, så man altid kan holde øjnene på vejen – visiret (og displayet med) kan endda trækkes tilbage. Hjelmen er udstyret med kameraer både foran og bagved, så hjelmens software kan analysere 360 graders billeder af vejen i realtid. Desuden kan du få vist bagkameraets videofeed live i heads-up-displayet – så kameraerne giver dig også øjne i nakken.

Foto: Jarvish.
Animation: Jarvish.

En anden af hjelmens funktioner er for eksempel GPS, der lader hjelmen give dig navigationsvejledninger, vejrmeldinger, trafikinformation, og så videre, i realtid og i dit synsfelt imens du kører. Hjelmen forbinder til din smartphone med Bluetooth, så du kan kontrollere displayet med AI-assistenter som Alexa, Siri og Google Assistant. Du kan selvfølgelig også høre musik eller snakke i telefon mens du er “on the road”.

Foto: Jarvish.
Foto: Jarvish.

Som nævnt koster AR-hjelmen $1599, men hvis du forudbestiller den via Jarvish’ Indiegogo-kampagne kan du få den for kun $1099.


Følg VRNEWS.DK på Facebook, hvor du både kan deltage i debatten og blive opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.