Learningbank søger Senior Account Manager

Af |2018-03-15T15:41:20+00:0012. marts 2018, 08:00|Job|

Senior Account Manager – let’s grow together!

Vil du med på en spændende vækstrejse i en ambitiøs ung virksomhed?
Har du evnen til at indleve dig i store organisationers verdener?
Tror du på, at fremtidens læring er digital  f.eks. digitale læringsspil og virtual reality træning?

Om Learningbank
Learningbank A/S skaber digitale læringsoplevelser i særklasse for ambitiøse nationale og internationale kunder. Vi søger endnu en Learningbanker, som har mod og evner til at drive væksten med os. På blot tre år har Learningbank formået at skabe succesfulde projekter for nogle af landets førende virksomheder med afsæt i vores egen læringsplatform og skræddersyede læringsspil og læringsløsninger.

Dit arbejde og ansvar
Du skal arbejde med salg og skabe resultater. Måden det foregår på er alsidig og ofte kompleks, da kundernes behov og ønsker varierer meget. Derfor er det afgørende, at du har en oprigtig interesse i og evne til virkelig at sætte dig ind i og forstå organisationernes verden. Mulighederne for at skabe salg er mange, både opsøgende, via netværk, via indgående henvendelser mv. Hverdagen er ligeledes alsidig i Learningbank, da vi ikke bare skal lukke ordrer, men også sikre leverancen, da vores samarbejder er langsigtede med rig mulighed for yderligere forretning hos den enkelte kunde.

Forventninger til dig
• Du er en af de få hybrider, som forstår rådgivende salg samtidig med, at du er en hunter.
• Du kan selvstændigt gennemføre processer, der genererer nye salgsmuligheder.
• Du lytter aktivt, og forstår at tilpasse din kommunikation – også på højeste niveau.
• Du udvikler og driver din egen pipeline med interessante prospekter.
• Du har erfaring, er ambitiøs, har holdninger og tør udfordre.
• Du sparrer omkring strategi sammen med vores CCO.
• Du er struktureret, ordentlig og selvstændig.
• Du har væsentlig erfaring med B2B salg – også gerne til store virksomheder.
• Du har stærke kommunikative evner både på dansk og engelsk.
• Relevant uddannelse er et plus men ikke et krav og ligeledes erfaring med HR arbejde.

Stillingen
Ansættelse efter alle kunstens regler på fuldtid inkl. pension, frokostordning m.m. Tiltrædelse snarest muligt med grundløn og provision efter merit.

Vi tilbyder
En spændende rejse i en ung virksomhed, hvor der er fokus på kvalitet både internt og eksternt. Virksomheden er ung og agil – og der er kort fra tanke til handling, gode udviklingsmuligheder og indflydelse er nærmere en forventning end et ønske. Vores arbejde foregår i højt humør og flotte rammer ud til vandet på Teglholmen og ofte ude hos spændende virksomheder.

Kontakt og proces
I Learningbank udvælger vi vores kommende kollegaer med omhu, hvorfor der vil være en kombination af kvalitative spørgsmål omkring forretningen, markedet og mulighederne samt din person og ikke mindst tests og samtaler.
Hvis ovenstående ikke har skræmt dig bort, ser vi frem til at høre fra dig.
Send din ansøgning til career@learningbank.dk – mærket ”Ansøgning – Senior Account Manager” i emnefeltet.
For supplerende oplysninger om stillingen kan du kontakte Chief Commercial Officer, Ludvig Hammeken,
på tlf. +45 42 46 63 62.

Læs mere og søg stillingen her

Vi får løbende nye stillinger ind, hvor VR, AR og MR er en del af jobbeskrivelsen, så hold øje med os
Twitter, Facebook og LinkedIn.

Gå tilbage til oversigten og se flere stillinger