Lige nu: Få omkring 1.000 kroners VR-spil for 100 kroner

Af |2020-02-12T15:23:58+00:0012. februar 2020, 15:12|Software, Virtual reality (VR), VR/AR gaming|

Så er det nu, du skal handle, hvis du vil gøre en god handel på en håndfuld anmelderroste PC-VR-spil og samtidig støtte en god sag. Tilbuddet gælder indtil den 25. februar.

VR-spilpakken fra Humble Bundle indeholder blandt andet SUPERHOT VR og Moss. Se prisniveauerne længere nede på siden.

Idéen bag Humble Bundle er at tilbyde en pakke spil til en pris, som du selv vælger, og så give en del af indtjeningen til et velgørende formål. Du kan selv vælge, hvor meget af din betaling, der går til spiludvikleren, og hvor meget, der går til velgørenhed.

I dette bundle går donationerne til Call of Duty Endowment, der hjælper arbejdsløse amerikanske krigsveteraner tilbage i beskæftigelse. Du kan dog også vælge at støtte et andet velgørende formål. Humble Bundle har flere tusinde forskellige velgørende formål på listen.

Betaler du mindst 1 euro, ca. 7,5 kroner, får du:
Cosmic Trip, inkl. soundtrack – normalpris 19,99 euro
Smashbox Arena – normalpris 19,99 euro

Betaler du mere end gennemsnittet (i skrivende stund 12,85 euro, ca. 96 kroner), får du også:
Gorn, inkl. soundtrack – normalpris 19,99 euro
Budget Cuts – normalpris 24,99 euro
Space Pirate Trainer, inkl. soundtrack – normalpris 14,99 euro

Betaler du mindst 13,50 euro, ca. 100 kroner, får du også:
SUPERHOT VR – normalpris 22,99 euro
Moss – normalpris 24,99 euro

Pakken indeholder VR-spil for 148 euro (ca. 1.100 kroner). Humble Bundle foreslår 25 euro (ca. 187 kroner) som en fair pris for spilpakken, men det er altså helt op til dig selv, hvor meget du vil betale.

Se systemkravene for de syv PC-VR-spil her. Læs mere eller køb spilpakken på humblebundle.com.


Følg VRNEWS.DK på Facebook og LinkedIn, hvor du både kan deltage i debatten og blive opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.