Logistikfirma anvender VR til at træne chaufførerne i inspektion af trailere

Af |2018-04-16T21:00:28+00:0016. april 2018, 20:55|Virtual reality (VR)|

Vi har efterhånden hørt om flere forskellige måder at anvende VR på, når det kommer til træning af medarbejdere. Nu har logistikbranchen også taget VR-teknologien til sig, og anvender det til at træne chaufførerne i inspektion af trailere.

Logistikfirma anvender VR til at træne chauffører i inspektion af trailere

Det er det tyske logistikfirma BCUBE Projektlogistik, som har fået udviklet en løsning, der gør det muligt for chauffører at træne i, hvordan man inspicerer en jumbo-trailer efter en tur.

For at kunne uddanne og træne arbejdsstyrken i logistikbranchen, kræver det først og fremmest at der bliver afsat tid til at chaufføren kan tages ud af den daglige drift. Herudover kan det være svært at få arrangeret en trænings-session med en rigtig trailer, da der er en stram tidsplan når det kommer til ankomst og afgang med lastbilen.

Derfor havde BCUBE Projektlogistik længe efterlyst alternative måder at træne deres medarbejdere på.

Ved hjælp af VR kan stort set hele træningsforløbet simuleres, så det føles som om man arbejder med en rigtig trailer.

logistikfirma anvender vr

Traditionelt set har den normale procedure, med at inspicere en semi-trailer eller en jumbo-trailer, altid inkluderet udfyldelse af en masse papirer. Ved at gå igennem en lang tjekliste skulle chaufføren notere ned, hvis der var noget på traileren, som skulle repareres eller udskiftes.

Det nyudviklede træningsprogram som foregår i VR, kræver ikke udfyldelse af en masse papirer. Istedet får chaufføren et VR headset på, og kan se en virtuel trailer foran sig, sammen med en tjekliste for hvad man skal sørge for at tjekke efter, samtidig med at man får eventuelle skader og mangler dokumenteret korrekt.

Bl.a. har man en kamera-funktion i virtual reality, som gør det muligt at tage billeder af eventuelle skader og gemme dem til senere brug.

Løsningen som er udviklet af polske Giant Lazer, blev præsenteret på den store logistikmesse Logimat 2018 i Stuttgart, hvor den blev positivt modtaget, og den er netop nu ved at blive testet ude hos BCUBE Projektlogistik.

Du kan se en demo-video fra træningsprogrammet herunder:

 

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om VR som anvendes til træning på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder