Annonce

CES 2018: Oculus vil lancere standalone VR headset i Kina i samarbejde med Xiaomi

mi vr standalone

Tilbage i Oktober præsenterede Oculus deres nye standalone VR headset Oculus Go, som er planlagt til at komme på markedet her i starten af 2018. Oculus har netop annonceret på CES 2018, at de i samarbejde med Xiaomi vil lancere et standalone VR headset i Kina, som de kalder Mi VR Standalone. 

Oculus samarbejder med Xiaomi om lancering af Mi VR Standalone i Kina

Kina har længe været lukket land for Facebook, som er blokeret i det folkerige land. Og Oculus som er ejet af Facebook sælger heller ikke deres Oculus Rift i Kina. Derfor har Oculus arbejdet i kulissen, med at komme ind på det gigantiske marked på en anden måde. Ved at lancere Mi VR Standalone, får de en fod indenfor i Kina.

Oculus og Xiaomi samarbejder i forvejen omkring Oculus Go, som Xiaomi producerer for Oculus.
Det nye Mi VR Standalone VR headset kommer med den samme teknologi, som Oculus selv har udviklet til deres
Oculus Go.

Den største forskel på de to headsets er den platform, som indholdet hentes nedfra. Når Mi VR Standalone lanceres i Kina, kommer man ikke til at skulle hente sine apps i en Oculus Store, men istedet i Mi VR Store.

Annonce

Det at de to headset benytter den samme teknologi og har de samme specifikationer, gør det nemmere for
app-udviklere, at konvertere deres apps til også at virke på den kinesiske app-platform.

Du kan se “forskellen” på de to headsets på billedet herunder:

mi vr standalone

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Mi VR Standalone på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Annonce
Annonce