Tilbage i November måned kunne vi fortælle, at Microsoft HoloLens snart ville blive sat til salg i Danmark. Og efter at man fra d. 1 Dec. sidste år har kunne forudbestille Microsoft HoloLens i den danske Microsoft Store, er den her endelig, og Microsoft HoloLens kan nu købes i Danmark.
Microsoft HoloLens kan nu købes i Danmark
Microsoft HoloLens som blev lanceret i USA tilbage i 2015, blev langt om længe sat til salg i Danmark i December måned. Microsoft HoloLens er verdens første holografiske brille, som kører på styresystemet Windows 10.
Microsoft HoloLens benytter teknologien Mixed Reality, der sammenkobler den virtuelle verden med den fysiske verden. Det gør Microsoft HoloLens til et centralt redskab til at skabe digital transformation hos danske virksomheder.
“Computerteknologi har tidligere været begrænset til en skærm i et lukket rum, men næste udviklingstrin er gennem holografisk computing at integrere den fysiske og virtuelle verden. Det giver uanede muligheder for virksomheder til,
at drive digital transformation ved at optimere processor, udvikle produkter og træne medarbejdere,” udtalte Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Danmark i en pressemeddelelse tilbage i November, og fortsætter.
”Vi ser frem til at gøre Microsoft HoloLens tilgængelig for danske virksomheder, som gennem Mixed Reality kan flytte og visualisere en lærebog eller et stort produkt fra en skabelon eller et dokument, før det reelt eksisterer.
Det er den mest konkrete mulighed for at transformere forretningen digitalt, og jeg fornemmer i min dialog med danske virksomheder, at markedet er parat til at arbejde med og integrere Mixed Reality i produktionen,” sagde Martin Thorning Hansen.
Kommer i to versioner
Microsoft HoloLens kommer i to versioner; Development Edition og Commercial Suite.
Forskellen imellem de to versioner er, at Commercial Suite som er målrettet virksomhedsudviklere, indeholder nogle ekstra sikkerhedsfunktioner, samt enhedsadministrationsfunktioner.
De ekstra funktioner har også en indflydelse på prisen, som er lidt højere for Commercial Suite.
Development Edition koster kr. 24.899,- inkl. moms. hvorimod Commercial Suite koster kr. 41.499,- inkl. moms.
I Microsoft´s egen unboxing-video, som du finder herunder, kan du se hvad du får med i pakken:
Læs mere om Microsoft HoloLens og køb det her
Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Microsoft HoloLens på VRNEWS.DK
Du kan også følge os på Twitter, Facebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.