Annonce

Amerikansk tv-kanal vil vise vejrudsigten med brug af augmented- og mixed reality

Norske The Future Group har indgået et samarbejde med den amerikanske tv-kanal The Weather Channel, som skal resultere i en helt ny måde at præsentere vejrudsigter på.

Amerikansk tv-kanal vil vise vejrudsigten med brug af augmented- og mixed reality

I en nyligt udsendt pressemeddelelse skriver det norske tech-firma The Future Group, at de har indgået et samarbejde med den amerikanske tv-kanal The Weather Channel. The Future Group skal bl.a. være med til at producere vejrudsigter, hvor der bliver anvendt både augmented- og mixed reality-teknologi.

Ifølge pressemeddelelsen skal brugen af de nye teknologier være med til at forbedre seernes forståelse af,
hvordan forskellige vejr-fænomener kan have en indflydelse på deres liv.

The Future Group skal bl.a. producere mixed reality-oplevelser for The Weather Channel, ved hjælp af en særligt udviklet teknologi, som gør det muligt at lave foto-realistiske virtuelle miljøer til tv.

Annonce

Seerne vil f.eks. kunne se meget realistiske tornadoer og orkaner i studiet i real-tid.

 

Michael Potts, vice president, Design for The Weather Group udtaler bl.a. “Vores meget indlevende mixed reality præsentationer vil kombinere 360 HD video, samt augmented- og virtual reality elementer, som er drevet af real-tids data og det er så vejr-værtens opgave at bringe seerne med ind i vejrudsigten.”

Det bliver spændende at se, hvornår de danske tv-stationer tager de nye teknologier til sig, for at gøre vejrudsigten på tv mere levende.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om brugen af mixed reality på tv på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder

Annonce
Annonce