Annonce

Nordisk Film Biografer åbner VR-lounge i Lyngby

VR-lounge

Virtual reality-oplevelser ruller ind over Danmark i øjeblikket, og snart kan man opleve teknologien for fuld udblæsning, når Nordisk Film Biografer åbner sin første VR-lounge i biografen i Lyngby. Det skriver Nordisk Film Biografer i en pressemeddelelse.

Nordisk Film Biografer åbner VR-lounge i Lyngby

Når Nordisk Film Biografer åbner den helt nye VR-lounge i biograffoyeren i Lyngby, bydes gæsterne velkommen i et lyst og venligt rum, der er afskærmet med glasvægge til resten af biografen. Loungen er specialbygget til at levere oplevelser i virtual reality, og gæsterne træder så at sige ind i oplevelsen.

I Loungen vil gæsterne via VR-briller kunne opleve et bredt udvalg af oplevelser fra film og VR-spil til musik, rejser, kunst, animationer, dokumentarer og multiplayer-oplevelser.

VR-lounge

På programmet i de forskellige VR-pods eller VR-stationer, som gæsterne kan bevæge sig imellem, vil bl.a. være den prisbelønnede VR-film The Dream Collector, hvor knuste drømme, som er smidt på den virtuelle losseplads, repareres og får nyt liv. Gæsterne kan også opleve cirkuskompagniet Cirque de Soleils verdensberømte forestillinger eller Overview, som er en storslået oplevelse af verdensrummet omkring os.

Annonce

Man kan også blive en del af handlingen i den kendte fortælling om Den Lille Prins, hvor gæsterne bliver både tilskuere og medvirkende i filmens handling. Der er også noget for gameren, som kan vælge imellem forskellige VR-spil som f.eks. Life of Us eller Superhot, hvor tiden kun bevæger sig, når spilleren gør.

Oplevelserne vil løbende blive opdateret, så man altid kan prøve det sidste nye indenfor genren.

VR-lounge

Vil være førende udbyder af VR-indhold

Nordisk Film Biografer har et erklæret mål om, at være en førende udbyder af VR-indhold, og at levere det i fysiske og tekniske rammer, der modsvarer den kvalitet, som gæsterne kender fra biografoplevelsen.

”Med Danmarks første VR-lounge i en biograf vil vi ligge helt forrest i feltet, når det handler om at tilbyde danskerne sjove og uforglemmelige oplevelser. Vi har de perfekte rammer for det i biografen i forvejen, så selvfølgelig skal vi bygge videre på det,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer.

VR-loungen åbner dørene fra d. 25 april, med 14 forskellige VR-stationer at vælge imellem.

Til de forskellige VR-stationer anvendes der udstyr fra HTC Vive og Oculus Rift, imens franske MK2 står for en del af indholdet.

Man betaler 195 kr for 55 minutter i VR-loungen.

 

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Nordisk Film Biografers VR-lounge på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder

Annonce
Annonce