Nu kan du bruge din smartphone som 3DoF-VR-controller

Af |2019-03-13T17:25:33+00:006. februar 2019, 19:08|Hardware, Software, Virtual reality (VR), VR/AR gaming|

Appen ved navn VRidge Controller er det seneste skridt fra udvikleren RiftCat, der vil gøre det billigere at opleve VR. Visionen er hæderlig, men appen har et par problemer.

Den polske softwareudvikler, RiftCat, har i de seneste år tilbudt en app ved navn VRidgde, som fungerede ved at streame VR-oplevelser fra en PC til en smartphone. På den måde kan man køre high-end VR-oplevelser med kun en kombatibel PC, en Android-telefon og et cardboard-headset. Visionen bag softwaren er at gøre VR-oplevelser mere tilgængelige for de brugere, der ikke har råd til et fuldt VR-setup.

Nu er RiftCat så ude med en ny app ved navn VRidge Controller. Hvis man ikke har adgang til en rigtig controller, kan man ved hjælp af den nye app bare bruge en Android-smartphone som VR-controller.

Appen er udstyret med meget almindelige controls som grip, trigger og menu.

Foto: RiftCat.
Interfacet i appen. Foto: RiftCat.

Problemet er, at appen kun fungerer ved at streame en VR-oplevelse med en originale VRidge-app, som ikke understøtter andre VR-headsets end Oculus Go og HTC VIVE Focus. Det vil sige, at du ikke kan tilføje din smartphone som controller, hvis du har et andet headset.

Derudover er kvaliteten af oplevelsen ikke altid i top. Se en demo fra UploadVR her. De bruger to controllers – den til højre er den almindelige Go-controller, og den til venstre er en smartphone, der er forbundet med VRidge Controller.

Visionen er hæderlig, men der er noget, der tyder på, at softwaren ikke fungerer perfekt. Den nye app findes i øjeblikket kun til Android, og den koster 39 kroner i Google Play Store.


Følg VRNEWS.DK på Facebook, hvor du både kan deltage i debatten og blive opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.