Virtualscape er et nyt virtual reality escape room-venue, som har slået dørene op på Langelinie i København. Der er 6 forskellige escape room-spil på menuen, men folkene bag regner med 2-3 mere inden året er omme.
På Langelinie på Østerbro i København kan du nu få lov at prøve et escape room i virtual reality. For nylig har VR-arkaden Virtualscape nemlig slået dørene op.
Det nye venue tilbyder også “almindelige” VR-spil som Beat Saber, Superhot og Job Simulator. Det er dog VR escape room-spillene, som er det nye. Virtualscape har VR escape room-spil med op til 10 spillere, hvor København ellers indtil nu kun har haft ét venue, der tilbyder escape room-spil i VR, og der er kapaciteten 4 spillere. Det er ifølge Virtualscapes egen research.
Den nyeste tilføjelse på menuen er VR escape room-spillet Cyberpunk, som du kan se en trailer for her:
Populært på trods af barrierer
Selvom responsen indtil nu har været overvejende positiv, er der barrierer som skal nedbrydes, før VR for alvor kan blive en udbredt underholdningsaktivitet.
De fleste af kunderne er ifølge Virtualscape helt nye, og det kan give nogle misforståelser. Nogle tror, at VR kun er for børn, der kan lide computerspil, og andre har hørt, at man bliver køresyg af VR.
Folkene bag vil gerne prøve at nedbryde barriererne en smule. Benjamin Wong fra Virtualscape fortæller os:
Vi tror, at VR i sig selv og “VR-arkader” desværre forbliver en niche i de næste par år og forbliver lidt at en særunderholdning. Men vi håber på at kunne hjælpe med at udbrede kendskabet til VR ved at tilbyde en ugentlig gratis VR-oplevelse til dem, som besøger vores venue. Vi har valgt at tilbyde 5 til 10 minutter gratis VR-oplevelser i forskellige kategorier. Lige fra skydespil til en helhedsoplevelse for børn og voksne i alle former.
Benjamin Wong, Virtualscape, i en mail til VRNEWS.DK.
På trods af barriererne har responsen som sagt overvejende været positiv, hvilket man også kan fornemme på kundernes anmeldelser på Virtualscape’s Facebook-side, som du kan læse et par af her.
Husk, at du kan deltage i debatten under artiklen. Det kan du også på Facebook og LinkedIn, hvor vi holder dig opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.