Oculus Go er ude nu, men hvad får man egentlig for pengene?

Af |2018-05-11T10:52:03+00:0011. maj 2018, 10:51|Virtual reality (VR)|

Da vi ramte d. 1 maj, blev salget af Oculus Go officielt skudt igang, og de foreløbige reaktioner har været positive. Det nye standalone VR headset har været ventet med spænding siden oktober sidste år, hvor det blev præsenteret på Oculus´s udvikler-konference Oculus Connect. Men hvad får man egentlig for pengene. En ny Oculus Go unboxing video fra Oculus fortæller hvad der følger med, når man køber headsettet.

Ny Oculus Go unboxing-video viser hvad man får for sine penge

Siden Oculus Go blev præsenteret på Oculus´s udvikler-konference tilbage i oktober sidste år, har der været mange spekulationer om det nye standalone headset. I en ny Oculus Go unboxing-video, prøver Oculus´s øverste chef
Hugo Barra at fortælle hvad man får for sine penge.

Headsettet betragtes som et såkaldt standalone-headset, som virker uden at skulle kobles til hverken en computer eller en smartphone. Al teknikken er indbygget i selve headsettet, lige bortset fra den medfølgende controller.

Da det er et standalone headset, er batterilevetiden vigtig, og ifølge Oculus kan det indbyggede batteri i headsettet holde strøm i ca. to timer, hvis man bruger det til at spille med. Hvis man derimod anvender det til at streame film med, så holder det strøm i op til to en halv time.

Opløsningen på de to linser som sidder i Oculus Go er på 2560 x 1440, WQHD, og giver en opløsning som er bedre end det noget dyrere Oculus Rift headset.

Man får adgang til det samme indhold som på Samsung Gear VR, og ifølge Oculus´s hjemmeside kan man vælge imellem mere end tusind forskellige apps og VR-spil.

Man kan bestille Oculus Go i to forskellige versioner, med henholdsvis 32GB og 64GB hukommelse.

Priserne for de to versioner ligger på ca. 1.400 kr. for 32GB og ca. 1.700 kr. for 64GB. (Cirkapriserne skyldes at priserne på de to versioner er angivet i euro på Oculus hjemmeside.)

Headsettet kan bestilles her.

Du kan se hvad du får for dine penge i en officiel Oculus Go unboxing-video herunder:

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Oculus Go på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder