Oculus vil køre mixed reality på Oculus Quest-headsettet

Oculus demonstrerede en tidlig version af en mixed reality-oplevelse på det nye Oculus Quest-headset ved udviklerkonferencen Oculus Connect 5.

Oculus kunne onsdag aften, dansk tid, præsentere deres nye VR-headset ved navn Oculus Quest.

(Vi spurgte i går to danske VR-producenter, hvad de synes om headsettet.)

I samme ombæring kunne Oculus fremvise en mixed reality-oplevelse, som de kaldte et “meget tidligt koncept”, som “ikke vil være klar i det næste stykke tid”. Det tyder på, at det ikke vil følge med den planlagte udgivelse af Oculus Quest i foråret 2019.

Billede: Facebook/Oculus.

En anderledes vej til MR

Mixed reality, som vi kender det fra Magic Leap eller Microsoft HoloLens, fungerer ved at placere virtuelle objekter i det tredimensionelle rum ved hjælp af en gennemsigtig skærm. Det er interessant, at Oculus går den modsatte vej. På Quest-headsettet fungerer mixed reality-oplevelsen ved at de fire kameraer, hvis primære opgave er at levere inside-out tracking, optager billeder af det tredimensionelle rum foran brugeren. Derefter er det headsettets software, der placerer virtuelle objekter ovenpå disse billeder.

Denne metode giver en mindre realistisk gengivelse af den virkelige verden, men den tillader samtidig både VR og MR i ét headset – noget, som hverken Magic Leap eller HoloLens kan.


Følg VRNEWS.DK på FacebookInstagram og Twitter og bliv opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i højre side af skærmen.

By |2018-09-28T13:18:47+00:00september 28th, 2018|

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor VR, AR og MR fra ind- og udland.