[the_ad_placement id="header-placement"]

Operationsstuerne på nyt universitetshospital bliver indrettet ved hjælp af VR

operationsstuerne bliver indrettet ved hjælp af VR

Region Sjælland er igang med at opføre et universitetshospital i Køge, i forbindelse med det nuværende hospital, som allerede nu hedder Sjællands Universitetshospital. Arbejdet med at definere rummene er færdigt, og som noget helt nyt bliver operationsstuerne indrettet ved hjælp af VR.

Operationsstuerne på nyt universitetshospital bliver indrettet ved hjælp af VR.

Det er Region Sjællands bygge-organisation Projekt Universitetshospital Køge, som står bag det nye hospital der ventes at stå færdigt i 2023. Byggeriet er i fuld gang, og de forskellige rum er defineret og arbejdet med at finde ud af,
hvordan de skal indrettes er også startet.

Som noget helt nyt indenfor hospitalsbyggeri, har Projekt Universitetshospital Køge valgt, at anvende VR til at indrette operationsstuerne, som er en vigtig del af et hospital. Det er et kostbart rum som er fyldt med højteknologisk udstyr,
hvor arbejdsgange og brugen af udstyret skal gå op i en højere enhed, derfor er indretningen af disse rum vigtig.

Det er den danske virtual reality virksomhed Khora, som har udviklet en løsning for Region Sjælland, som gør det muligt at visualisere en operationsstue i et VR headset, og samtidig indrette den med det udstyr som hører til på en operationsstue.

Til løsningen er der lavet ca. 50 forskellige typer udstyr i 3D, som brugeren kan placere hvor de ønsker det. Der er dog nogle faste objekter, såsom en håndvask og lign, som ikke kan rykkes rundt.

I videoen herunder kan du se hvordan løsningen fungerer i praksis:

Kilde: Region Sjælland

Alle relevante specialer inddrages

Projektet er fordelt på to workshops, hvor personale fra alle relevante specialer er inviteret, herunder bl.a. alle de skærende specialer såsom ortopæd-kirurgi og plastik-kirurgi deltager. Herudover er også operationssygeplejersker, anestesisygeplejersker og hygiejnespecialister inviteret til at deltage.

Under den første workshop får alle lov til at se og indrette en operationsstue i VR, så det er mest hensigtsmæssigt for deres speciale. På den anden workshop inviteres de samme medarbejdere tilbage, hvor de endnu engang kommer med deres input. Når de to workshops er gennemført, evalueres resultaterne, og alle inputs tages til efterretning ved den endelige indretning.

“Formålet med projektet er, at operationsstuerne bliver indrettet, så de er fleksible og er brugbare på tværs af specialerne. F.eks. arbejder plastik-kirurger overalt på kroppen, og skal derfor kunne komme til, både fra siden af, nedefra benenden og oppe fra hovedgærdet, hvorimod en neurolog udfører sit arbejde oppe fra hovedgærdet.”

“Al dette skal der tages højde for, når en operationsstue indrettes”,  siger Troels Werner Christensen, projektleder – kommunikation og innovation hos Projekt Universitetshospital Køge.

“Der er flere hospitalsbyggerier igang i Region Sjælland, og det er ikke utænkeligt, at løsningen kan genbruges andre steder. Og samtidig er det udviklet på en måde, så rumtypen nemt kan erstattes med et andet afsnit, så det f.eks. også kan anvendes til indretning af et sengeafsnit”, slutter Troels Werner Christensen.

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om business cases, hvor VR er blevet anvendt på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor VR, AR og MR fra ind- og udland.