Pokerturnering i virtual reality: PokerStars ‘VRPT’ starter på fredag

Af |2019-09-24T14:09:28+00:0024. september 2019, 14:09|Udland, Virtual reality (VR), VR/AR gaming|

PokerStars tager hul på den første Virtual Reality Poker Tour (VRPT) på fredag. Alle PokerStars-spillere med en VR-konto kan være med.

For mindre end et år siden blev PokerStars VR udgivet til en lang række VR-headsets, og siden da har spillere verden over haft rig mulighed for at træne VR-pokerfjæset.

Nu er det ikke (kun) for sjov længere. På fredag tager PokerStars nemlig hul på den første Virtual Reality Poker Tour (forkortet VRPT).

Foto: The Stars Group Inc.
Her kan du se weekendens program. Foto: The Stars Group Inc.

Turneringen skydes igang med de første tre spil i weekenden, med Special Guest Appearances til lørdagens event. Vinderne af hvert event får et eksklusivt VRPT-bracelet til deres avatar – men alle deltagende får en gratis ‘Swag Bag’ med ekstra gear til deres avatar.

Programmet er:

  • Fredag den 27. september: Mini Main Event med buy-in på 1 million chips og mindst 60 millioner chips i puljen.
  • Lørdag den 28. september: Main Event med buy-in på 5 millioner chips og mindst 300 millioner chips i puljen.
  • Søndag den 29. september: Ultra High Roller med buy-in på 25 millioner chips og mindst 200 millioner chips i puljen.

Og så er VRPT ellers igang.

Det første ‘stop’, som foregår i weekenden, spilles i den såkaldte Galaxy Space Station-bane – så spillerne får altså noget af en udsigt fra pokerbordet. Turneringens næste ‘stop’ vil blive spillet på Macau-banen i oktober, og lokaliteten for det sidste ‘stop’ bliver først offentliggjort i slutningen af november.

Alle pladerne til weekendens spil er desværre optaget, men du kan skrive dig på ventelisten her. I mellemtiden kan du spille PokerStars VR på Oculus Rift, Oculus Rift S, Oculus Quest, HTC Vive, HTC Vive Pro, Windows Mixed Reality og på Valve Index.


Husk, at du kan deltage i debatten under artiklen. Det kan du også på Facebook og LinkedIn, hvor vi holder dig opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.

Leave A Comment