Røde Kors & VRPRO vinder fornem pris i Berlin

En VR-film produceret af Røde Kors og VRPRO har vundet en pris i kategorien “Event & Experimental Marketing” ved Digital Communication Awards 2018 i Berlin i fredags. På billedet fra prisfesten ses fra venstre; Klaus Nørskov, kommunikationschef i Røde Kors; Rikke Østergård, kommunikationskonsulent i Røde Kors; Morten Skovbo Holst, direktør i VRPRO.

Med VR-filmen, der er udviklet af Røde Kors og VRPRO, prøver man både at bringe flygtninge i nærområdet tæt på danskere og europæere, og samtidig transportere danskere og europæere virtuelt ned i nærområderne:

”Virtual reality er et stærkt kommunikationsværktøj, der er med til at sikre høj indlevelse, forståelse og ikke mindst empati. Og netop dét er der brug for,” fortæller Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, og fortsætter:

”Nærområderne er geografisk og mentalt langt væk, men millioner af mennesker er påvirket og har brug for hjælp. Vi håber derfor, at denne oplevelse kan åbne fleres øjne for realiteterne og vise, hvordan Røde Kors hjælper i hele regionen.”

Billede: Røde Kors.

Oplevelsen har været lanceret flere steder i landet, heraf fem offentlige steder i København, samt i Sverige, Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland. 

I de følgende måneder bliver oplevelsen også lanceret i Spanien, Norge og Schweiz.


Følg VRNEWS.DK på FacebookInstagram og Twitter og bliv opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i højre side af skærmen.

By |2018-10-03T10:33:44+00:00oktober 3rd, 2018|

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor VR, AR og MR fra ind- og udland.