Samsung tager patent på VR headset med buet skærm

Samsung har længe haft deres fokus skarpt rettet mod VR, først med deres Gear VR headset, og senest med deres Windows Mixed Reality Headset Samsung Odessey. Det afholder dog ikke elektronikgiganten fra at videreudvikle, og det er netop kommet frem, at Samsung har taget patent på et VR headset med fleksibel skærm.

Samsung tager patent på VR headset med buet skærm

De VR headsets som er på markedet idag har alle en begrænset synsvinkel, som forringer VR-oplevelsen. Populære headsets som Oculus Rift og HTC Vive har begge en synsvinkel på 110°. Nu har Samsung fundet en metode til at gøre synsvinklen større, så det nærmer sig menneskets normale synsvinkel, som ligger omkring 210°.

Samsung har patenteret den nye teknologi, som sørger for at et VR headset bl.a. ved hjælp af en buet skærm får en synsvinkel på 200°.

Den patenterede teknologi kan blive brugt til standalone headsets, mobile headsets og headsets med kabel. En af de tegninger som oprindeligt blev opdaget af LetsGoDigital, viser et headset med en holdbar smartphone, som også giver en større synsvinkel.

Det er endnu uvist hvornår Samsung har tænkt sig at producere et headset med den nye teknologi, eller om det i hele taget nogensinde kommer i produktion.

Du kan se patentet her.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om VR på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder

 

By |2018-04-20T08:41:26+00:00marts 23rd, 2018|

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor VR, AR og MR fra ind- og udland.