[the_ad_placement id="header-placement"]

Bliver Oculus´s Santa Cruz standalone VR headset præsenteret på F8?

santa cruz standalone vr headset

I sidste uge skrev topchefen for Oculus på sin Twitter-profil, at der var noget og se frem til på
Facebook´s udvikler-konference F8, som afholdes til Maj. Og noget tyder på, at det kan være en lancering af Oculus´s Santa Cruz standalone VR headset, som de har planlagt. 

Bliver Oculus´s Santa Cruz standalone VR headset præsenteret på F8?

Det er efterhånden et par år siden, vi første gang hørte om Oculus´s Santa Cruz standalone VR headset. På sidste års Oculus Connect, så vi en ny prototype på det trådløse headset, i et mindre klodset design end den første prototype der blev offentliggjort for et par år siden.

Vi så også at Santa Cruz var udstyret med nydesignede controllere, som er noget anderledes end Oculus Touch,
som følger med når man køber et Oculus Rift headset idag. Ifølge Oculus er målet med det nye headset, at give brugerne en oplevelse i VR, som minder om den man får med Oculus Rift.

Forskellen fra Oculus Rift er, at Santa Cruz standalone VR headset er trådløst og kommer med inside-out tracking.
Det betyder at alle tracking-sensorer sidder inde i selve headsettet, så det ikke er nødvendigt at montere eksterne sensorer i rummet for at anvende VR.

I videoen herunder, fortæller de om Santa Cruz og de nye controllere:

 

Udover at det ville komme på markedet i 2018, var det begrænset med informationer vi fik om det nye headset tilbage i Oktober. Ifølge netmediet vrandfun.com har nogle udviklere allerede modtaget headsettet til test og udvikling af apps
til det. Så noget kunne tyde på, at Santa Cruz snart er klar til lancering.

Er det mon et tilfælde, at Oculus´s topchef er ude og sige, at de har spændende nyt på Facebook´s udvikler-konference i maj måned?  Eller passer timingen måske meget godt med, at Santa Cruz er klar til lancering til den tid?

Vi følger op på sagen og holder dig opdateret når der er nyt.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Santa Cruz standalone VR headset på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor VR, AR og MR fra ind- og udland.