‘Space Pirate Arena’ er et multiplayer-skydespil til Oculus Quest

‘Space Pirate Arena’ er som en virtuel omgang laser tag, som kan spilles på Oculus Quest. Der er dog endnu ingen udgivelsesdato.

I 2016 hittede spiludvikleren I-Illusions med Space Pirate Trainer. Nu er selvsamme udvikler ude med et nyt VR-spil, der udnytter Oculus Quest’s standalone-evner. Se teaseren for spillet, som I-Illusions kalder “the future of laser tag”:

Styrken ved Space Pirate Arena er, at det kan spilles på Oculus Quest. De eneste krav (udover VR-headsets) er et stort nok play area og en laptop, der fungerer som WiFi-server.

Normalt skal du besøge en VR-spillehal for at kunne spille store multiplayerspil i VR. For eksempel skrev vi tilbage i februar om Zero Latency’s seneste location-based VR-oplevelse, Sol Raiders, hvor du som noget nyt skyder på andre mennesker i et 4v4-format. Ulempen her er dog, at Sol Raiders kun kan spilles på Zero Latency’s lokationer. Dem er der for eksempel ingen af i Danmark.

Med Space Pirate Arena kan du skyde på dine venner hvor som helst – for eksempel en basketballbane, en tennisbane, eller et andet stort, åbent område.

Video: I-Illusions.
Video: I-Illusions.

I teaseren er der to spillere, men som du måske lægger mærke til i starten af videoen, er der faktisk fire ledige spawn-områder – så måske kan spillet understøtte op til fire spillere ad gangen.

I-Illusions er dog ikke den eneste udvikler, der arbejder på multiplayer-oplevelser til Oculus Quest. Tilbage i maj var udvikleren Thrust Vector ude med en teaser til et lignende multiplayerspil til Oculus Quest:

Ingen af de to oplevelser har dog en udgivelsesdato. Men når de en dag rammer Oculus Quest-brugerne, vil de gøre det langt nemmere at skyde på sine venner i virtual reality.


Husk, at du kan deltage i debatten under artiklen. Det kan du også på Facebook og LinkedIn, hvor vi holder dig opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.

Leave A Comment