Annonce

Steam VR 2.0 base stationer er på vej ud til udviklerne

steam vr 2.0 base stationer

På dette års CES, som blev afholdt i starten af Januar måned, bekræftede Valve, at de ville komme med en version 2.0 af deres tracking teknologi til VR. Nu tyder noget på, at de første eksemplarer af Steam VR 2.0 base stationer er på vej ud til udviklerne. 

Steam VR 2.0 base stationer er på vej ud til udviklerne

Udover at stå bag den popular spil-streaming platform Steam, har Valve også udviklet den tracking-teknologi, som bl.a. sidder i HTC Vive´s base stationer. Den opdaterede version af deres teknologi, som de kalder Steam VR Tracking 2.0, skulle sidde i de base stationer, som er på vej ud til udviklerne.

Valve har bl.a. udtalt, at Steam VR Tracking 2.0 har gjort det muligt, at gøre de såkaldte base stationer fysisk mindre, mere støjsvag, mere strømbesparende og i det hele taget være mere stabile end 1.0 versionen.

Med den opdaterede version vil det blive muligt at forbinde fire base stationer, for at give en mere præcis tracking af brugerens bevægelser. Herudover er det blevet muligt at have et spil-areal på op til 10 x 10 meter.

Annonce

 

Ifølge den amerikanske udvikler GameFace Labs Twitter-profil, har de netop modtaget nogle eksemplarer af de nye base stationer.

 

Valve har hidtil fungeret som leverandør af base stationer til VR-producenter som HTC Vive, og sælger dem derfor ikke selv til slutbrugerne.

På CES 2018 ville talsmanden fra Valve ikke blive konkret på, hvornår deres kunder begynder at sælge base stationer med den nye tracking-teknologi til slutbrugerne, udover at det bliver engang i løbet af 2018.

Noget tyder dog på, at der snart sker noget, siden udviklerne allerede får eksemplarer ud til test nu.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om Steam VR 2.0 på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Annonce
Annonce