Annonce

Stewardesser bliver uddannet i virtual reality

Siden sommer har stewardesser hos Thomas Cook Airline trænet nødprocedurer i en virtuel kabinetræner, og flyselskabet rejser rundt i hele Skandinavien med VR-uddannelsesudstyr.
Det er spilselskabet Bolverk VR Games, der har udviklet teknologien, som nu skal bredes ud til hele flybranchen og sikre bedre uddannelse. 

Stewardesser bliver uddannet i virtual reality

Flybranchen bruger hvert år over 6 mia. dollars på uddannelse og gencertificeringer. Det er dyrt at holde et fly på jorden, og derfor foregår uddannelse ofte ikke i selve flyet, men i simulatorer, som det koster mellem 20-50 mio. dollars at bygge.

Ved at uddanne flypersonalet i virtual reality kan branchen spare mange penge og samtidig højne kvaliteten.

“Meget af uddannelsen handler om at beskrive procedurer. Enten på en planche på væggen eller i en PowerPoint.
Vi har bygget et fly med en fuldt funktionel nøddør i virtual reality, hvor man i stedet for at få beskrevet procedurerne, selv bruger sine hænder og på den måde lærer håndtag og procedurer at kende,” siger direktør i Bolverk VR Games
Bo Benneskov, som har en baggrund i flybranchen.

Annonce

Bolverk VR Games var et af de første danske spilselskaber, der hoppede på VR-bølgen, og de udgav i 2016 det succesfulde VR-spil Kittypocalypse ved hjælp af en investering fra CAPNOVA.

Også innovationsfonden kan se potentialet ved selskabets VR-teknologi, og de har netop støttet projektet i flybranchen med 3 mio. kr.

“Vores udstyr er udviklet specifikt til Thomas Cook Airlines behov, så nu skal vi bruge pengene til at generalisere løsningen og udvide med både flytyper og scenarier. I starten af november var vi på en messe i Berlin for at vise vores kabinedørstræner frem for andre luftfartselskaber, og der har vi en del kontakter med tilbage fra,” fortæller Bo Bennekov.

Og ambitionerne slutter ikke her:

“Der findes en god håndfuld af den her slags brancher, som jonglerer med meget dyre maskiner og hardware og dyr uddannelse og gencertificeringer. De steder kan vi komme ind med et prisbilligt alternativ, der ovenikøbet opper kvaliteten af den uddannelse, der udbydes,” slutter Bo Bennekov og nævner Forsvaret og shippingbranchen som eksempler.

De aktiviteter som omhandler uddannelser der benytter VR- og AR-teknologi er samlet i selskabet Bolverk XR.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om virtual reality på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

Annonce
Annonce