Annonce

TPCast´s Business Edition af deres trådløse adapter sættes til salg i Europa i slutningen af april

Det er kun knap to uger siden, at vi fortalte om en Business Edition af TPCast´s trådløse adapter til HTC Vive, som kommer på markedet i Nordamerika. Ifølge en pressemeddelse lanceres den på det europæiske marked i slutningen af denne måned. 

TPCast´s Business Edition sættes til salg i Europa i slutningen af april

TPCast var de første på markedet med en adapter, som kunne gøre både HTC Vive og Oculus Rift trådløse, så man slap for al besværet med den lange ledning. I starten af april præsenterede de en Business Edition af deres trådløse adapter, som gør det muligt at være fra to til fire brugere i samme “play-area”.

Og det uden at det påvirker forsinkelsen på 2 millisekunder, som selskabet tidligere har annonceret at deres adaptere kan levere.

Da den blev præsenteret i starten af april, blev det meldt ud at den først ville komme på markedet i Nordamerika og senere ville blive rullet ud på det europæiske marked. Nu er det officielt, at deres Business Edition bliver sat til salg i slutningen af denne måned.

Annonce

Den vil først og fremmest kunne købes direkte hos TPCast via deres hjemmeside. Herudover vil den også blive sat til salg igennem TPCast´s øvrige salgskanaler i løbet af 2 kvartal.

Når den kommer på markedet i slutningen af april understøtter den kun HTC Vive, men det er planen at den i løbet af 3 kvartal i år vil understøtte flere VR-headsets, bl.a. Oculus Rift og Windows Mixed Reality-headsets.

Der er endnu ikke meldt noget ud om, hvad Business Edition kommer til at koste.

Hvis det er første gang du hører om TPCast, så har vores amerikanske kollegaer på Tested, prøvet TPCast´s trådløse adapter, og du kan se deres vurdering i videoen herunder:

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om TPCast på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder

 

 

 

Annonce
Annonce