CES 2018: TPCAST er klar med opgradering af deres trådløse adaptere

TPCAST lancerede i 2017 to adaptere som gør henholdsvis HTC Vive og Oculus Rift trådløse, så man slipper for at skulle tage hensyn til ledninger. Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet er de nu klar med opgraderede versioner af deres adaptere og tilbehør til disse, med en serie som de kalder TPCAST Plus.

TPCAST er klar med opgradering af deres trådløse adaptere

I forbindelse med åbningen af den store elektronikmesse CES 2018, som officielt åbner i morgen, har TPCAST idag sendt en pressemeddelse ud, hvori de fortæller om TPCAST Plus, som er en opgradering af deres trådløse adaptere.

TPCAST Plus er en produktserie, som inkluderer adapter-hardware og softwareopdateringer, en integrerbar hovedstøtte til montering sammen med headsettets rem, samt en 4-i-en batteri-oplader. Alle nye produkter er et resultat af
TPCAST´s kunders feedback og erfaringer med de trådløse adaptere.

De nye adaptere til HTC Vive og Oculus Rift kommer med understøttelse af mikrofon, forbedret stabilitet og
støj-reduktion. TPCAST Plus vil understøtte de nyeste HTC Vive- og Oculus Rift headsets.

Ifølge TPCAST skulle de nye TPCAST Plus produkter simplificere den trådløse adapter med en plug-and-play løsning,
ved at fjerne routeren og erstatte den med en USB dongle. Samtidig har TPCAST også optimeret softwaren til deres adaptere.

TPCAST plustpcast plus

TPCAST Plus præsenteres på CES 2018

Ligesom de første versioner af den trådløse adapter til Vive og Rift, kommer de nye adaptere også med 2K opløsning i hvert øje med 90 FPS, samt en forsinkelse på forbindelsen på helt ned til 2 millisekunder.

De nye adaptere understøtter automatisk genstart, trådløs støj-reduktion og automatisk forbedring af stabiliteten på den trådløse VR-forbindelse.

TPCAST vil præsentere de nye TPCAST Plus produkter på CES 2018.

“Lanceringen af TPCAST Plus adaptere positionerer TPCAST som markedsleder indenfor trådløs VR. Én samlet trådløs
VR-løsning giver en fuld immersive brugeroplevelse” siger Michael Liu, CEO hos TPCAST.

“Vi forventer at denne opgraderede produkt-serie vil resultere i mere VR-indhold, som udnytter de fordele der er ved trådløse VR-oplevelser, og samtidig bringe flere slutbrugere og virksomheder ind på det trådløse VR-marked.”

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om det nye TPCAST Plus på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

By |2018-01-10T07:41:02+00:00januar 8th, 2018|

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor VR, AR og MR fra ind- og udland.