Udkommer 2. december: ‘Glyph’ er det nye VR-spil fra danske Bolverk Games

Af |2019-11-14T22:12:20+00:0015. november 2019, 09:07|Indland, Software, Virtual reality (VR), VR/AR gaming|

Den danske VR-spiludvikler Bolverk Games løftede i går sløret for deres nyeste VR-spil, Glyph. Spillet, som er gratis at spille, udkommer efter planen den 2. december i år.

Det fortalte Bolverk Games til VRNEWS.DK i går.

Gif: Bolverk Games.
En forsmag på gameplayet i Glyph. Gif: Bolverk Games.

Vi ved ikke særlig meget om, hvordan det er at spille Glyph – men på spillets Steam-side beskrives det sådan her:

“Glyph er et free-to-play virtual reality-spil, hvor du kontrollerer en boldformet, mekanisk skarabæ i tredjepersonsperspektiv. Du skal bruge præcision og fart til at samle relikvier og artefakter for at gennemføre levels.”

Bolverk Games fortæller også, at Glyph har multiplayer-levels, samlerobjekter, highscores, “ghost-mode”, skins, specielle soundtracks til hvert level, og så understøtter det mange forskellige VR-controllere.

Vi har tidligere skrevet om Bolverk Games og deres VR-spil i Dick Wilde-serien, som både har vundet priser ved CopenX 2017 og fået en del international opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Den dansk-udviklede VR-succes “Dick Wilde” får en 2’er

Det nye VR-spil, Glyph, vil kunne spilles på HTC Vive, Oculus Rift og Valve Index. Support til PlayStation VR er angiveligt på vej.

Spillet bliver lanceret med en DLC-pakke med 10 eksklusive levels, der ifølge Bolverk Games kommer til at koste “lige under $10”. Bolverk Games vil desuden jævnligt udgive nye DLC-pakker, så længe efterspørgslen er der.

Her kan du se en trailer for spillet:


Følg VRNEWS.DK på Facebook og LinkedIn, hvor du både kan deltage i debatten og blive opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i bunden af siden.