Annonce

HTC Vive Tracker med 2018-opdatering er ude nu

vive tracker med 2018-opdatering

HTC Vive havde travlt i sidste uge, hvor de både annoncerede en salgsdato for Vive Pro og vi fik at vide hvornår Vive Focus bliver lanceret i resten af verden. Til gengæld blev der ikke nævnt noget om den nye Vive Tracker med 2018-opdatering, som nu kan bestilles på Vive.com.

HTC Vive Tracker med 2018-opdatering er ude nu

HTC Vive overraskede os alle i sidste uge, hvor de annoncerede en salgsdato for Vive Pro. De har til gengæld været meget diskrete omkring lanceringen af en ny Vive Tracker med 2018-opdatering, som nu kan bestilles på Vive´s hjemmeside.

Første gang vi så HTC´s Vive tracker, var på sidste års CES, og den blev kort efter sat til salg på Vive´s hjemmeside.
Den var primært målrettet udviklerne, selvom man også kunne bestille den som almindelig privatperson.

En Vive Tracker ligner mest af alt en controller, og virker reelt set også som en slags ekstra controller. Ved at koble den på elementer fra virkeligheden, omdannes det pågældende element til en virtuel udgave i en virtuel verden. Hvis man f.eks. sætter den i bunden af et rigtigt baseball bat, kan man også anvende battet som et bat i virtual reality.

Annonce

Det er dog ikke helt op til en selv at vælge, hvilke elementer man gerne vil bringe med ind i virtual reality. Det er istedet op til app-udviklerne, at skabe et virtuelt miljø, hvor det giver mening at have det pågældende element med.

Videoen herunder fra CES 2017 viser nogle gode eksempler på hvordan en Vive Tracker kan anvendes:

 

 

HTC forventer at hundredevis af accessories fra “virkeligheden” bringes ind i fremtidige apps.

Du kan bestille den nye Vive Tracker her.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om HTC Vive Tracker på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

Gå tilbage til oversigten og se flere nyheder

Annonce
Annonce