VR-skoen er her! (…ikke helt endnu)

Cybershoes er et ambitiøst produkt, der vil lade brugerne gå rundt i VR – bogstaveligt talt. Kickstarter-kampagnen blev oprettet i sidste uge og nåede sit mål på få timer. Nu bliver det spændende at se, hvor langt pengene kan række.

I sidste uge bad de om €30.000. I skrivende stund har de fået €175.348.

(Det er næsten en 6-dobling og svarer til lidt over 1,3 danske kroner.)

Cybershoes er en “sko”, du spænder på dine sko eller fødder, og som registrerer dine fødders bevægelser. På denne super simple måde kan du nu “gå” rundt i VR-verdenen.

Kilde: Cybershoes.

Kilde: Cybershoes.

Der er et par begrænsninger:

  • “Skoen” registrerer kun bevægelser i én akse (frem-tilbage)
  • Derfor skal stolen kunne rotere om sin egen akse.
  • Underlaget, som “skoen” bevæger sig på, bør være et tæppe.
  • “Skoen” er batteridreven, så den skal selvsagt oplades en gang imellem – 3 timers opladning giver 8-10 timers spiltid.
  • I øjeblikket er det kun spil på SteamVR, der understøtter free locomotion, der er understøttet af Cybershoes

Vi er altså stadig ikke helt der, hvor du kan bevæge dig 100 % frit, men Cybershoes er alligevel et interessant produkt, der tilbyder en mere mobil løsning end andre locomotion-produkter såsom Virtuix Omni. 

Cybershoes’ Kickstarter-kampagne har fået en flyvende start. Målet er for længst nået, så nu kan det østrigske firma bag begynde at tænke endnu større tanker. De har opsat en række ‘stretch goals’, som er målsætninger, de håber at kunne indfri, hvis de når et endnu mere ambitiøst finansieringsmål:

Hvis kampagnen når €260.000, har udviklerne lovet Z-scaling, der for eksempel vil gøre det muligt at samle objekter op fra jorden i den virtuelle verden. Et andet stretch goal, som der dog ikke er sat tal på, er jumping. Udvikleren skriver kun: “We will create the ability to jump with Cybershoes®!” Hvad det helt konkret indebærer, må vi vente på. Det bliver spændende at følge med i.

Kilde: Cybershoes.

Video: Cybershoes på Vimeo.

Cybershoes er ikke det første produkt, der bruger idéen om en locomotion-løsning i en sko. Sidste år offentliggjorde eks-Mythbusteren, Jamie Hyneman, et lignende projekt på Indiegogo, der dog kun nåede 19 % af sit mål.


Følg VRNEWS.DK på FacebookInstagram og Twitter og bliv opdateret med de seneste VR- og AR-nyheder fra ind- og udland. Du kan også tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev i højre side af skærmen.

By |2018-10-11T16:59:35+00:00oktober 11th, 2018|

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor VR, AR og MR fra ind- og udland.