CES 2018: Kinesiske YI Technology er også klar med et 180 graders VR-kamera

Forleden kunne vi fortælle, at Lenovo havde præsenteret deres version af 180 graders VR-kamera på CES. Kinesiske YI Technology er også tilstede på verdens største elektronik-messe, hvor de netop har præsenteret deres version af et 180 graders VR-kamera, det nye YI Horizon VR180.

Kinesiske YI Technology præsenterer YI Horizon VR180

Det nye 180 graders kamera YI Horizon VR180 er blevet til, i et samarbejde mellem Google og kinesiske YI Technology. Kameraet er det andet af sin slags, som er produceret efter Google´s VR180 video format, som de præsenterede i sommers.

Som navnet også antyder, vil videoer som er optaget med VR180 ikke dække hele vejen rundt i VR. Det er meningen at videoerne skal fordybe brugeren når man kigger fremad, imens det ikke er muligt at kigge bagud ligesom med 360 graders videoer.

 

Eksemplet herunder viser hvordan et 180-graders videoklip ser ud, når man ser det i VR.

Kameraet er integreret med både Google Photos til lagring af videoerne, samt YouTube hvor man kan dele dem.
Det kan optage video i en opløsning på 5.7K med 30 fps, og understøtter stitching i kameraet, samt live streaming.

De 180 graders videoer som optages med YI Horizon VR 180, kan ses i et VR headset, herunder bl.a. Google Cardboard, Google Daydream View eller Playstation VR.

Det nye 180 graders kamera kommer herudover med en 2.2″ 640×360 retina touch skærm, samt indbygget mikrofon med udendørs støj-reduktion.

 

YI Horizon VR180

 

Kameraet er planlagt til at komme på markedet her i løbet af foråret, men der er endnu ikke nogle oplysninger om, hvad det kommer til at koste.

 

Hold dig opdateret på de seneste nyheder om YI Horizon VR180 på VRNEWS.DK

Du kan også følge os på TwitterFacebook og LinkedIn, og få de seneste nyheder direkte i dit newsfeed.

 

 

By |2018-01-12T07:53:38+00:00januar 12th, 2018|

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor VR, AR og MR fra ind- og udland.